
I dag vil jeg anbefale et make-up produkt, jeg selv har brugt i mere end 5 år. Det var noget af det første kosmetik, jeg købte, da jeg begyndte at interessere mig for make-up, og hver dag brugte flere timer på at se youtube-videoer og øve mig hjemme på værelset. Jeg havde ikke mange forskellige farver at lege med, og derfor var jeg helt oppe og ringe, da jeg faldt over denne øjenskygge palette med 120 forskellige farver, til en pris jeg rent faktisk kunne betale med mine lommepenge.

Make-up paletten var fra BHcosmetics
, og selvom den forlængst er blevet brugt op, er jeg blevet ved med at købe nye make-up paletter fra mærket. Jeg har blandt andet været rigtig glad for deres blush palette (LINK)
, med 10 forskellige blushfarver for blot 80 kr og deres contour & blush palette (LINK)
, hvor man for 101 kr, får både blush, highligher, bronzer, contour og en matterende pudder. Prisen er en ting, men kvaliteten skuffer virkelig heller aldrig, selv om det slet ikke er til at forstå til den pris.

Den palette I kan se på billederne, er min evige favorit “120 color palette” (LINK)
. Jeg bestilte den 5. udgave af paletten i sidste uge, og den imponerede mig lige så meget, som da jeg var 14 år gammel.
Paletten koster 85 kr, og indeholder 120 forskellige og ultra pigmenterede farver. Man kan virkelig finde alle regnbuens farver, så jeg hiver den ofte frem, hvis jeg har et bestemt look i tankerne, for paletten indeholder alt fra skrigende pink til pæne, naturlige brunlige nuancer. Tænk lige, hvad det ville koste, hvis man skulle ud og betale over 100 kr for hver enkelt øjenskygge fra et andet mærke.

Paletterne fås både i mat/skinnende, kolde/varme og naturlige/farverige udgaver, og nogle er en blanding som denne. Som I kan høre, er jeg ret så begejstret for mærket, og jeg vil virkelig anbefale jer, at tjekke siden ud. Jeg har planer om at lave nogle make-up guides med paletten inden længe, så hvis I har lyst til at følge med step-for-step, kan I jo købe den samme som jeg 🙂
BHcosmetics
laver også andre lækre produkter, der er værd at tjekke ud. Jeg er blandt andet rigtig glad for deres tykke Eye Crayons (LINK), der er gode både som eyeliner og en base på hele øjenlåget.
Resten af dagen i dag er der et tilbud på BHcosmetics webshop, hvor man, hvis man køber for over 25 dollars (ca 134 kr), får en gratis palette med 88 farver med.

Hvad med told?:-)
Det skal du kun betale, hvis du køber over 1000 kr. Hvis du køber over 80 kr, risikere du at skulle betale moms og importgebyr ligesom når man bestille fra andre webshops uden for EU 🙂
Jeg vil gerne købe paletten, men oplever en del vanskeligheder, når jeg når til check-out. Man kan både vælge Paypal og secure check-out. Jeg kan ikke oprette en paypal konto og ved den anden check-out mulighed, skal man både inddrage telefonnr. og nemID.
Så i bund og grund er nethandler-tossen her lidt forvirret omkring, hvad man skal gøre…
Hvilken check-out mulighed har du/I valgt ?
Vh. Sofie
Hej Sofie 🙂
Jeg bruger altid paypal. Hvorfor kan du ikke oprette en paypal konto? 🙂
Ak, jeg tror ikke, skæbnen vil, at jeg skal eje den palette.. :'(
– Først kunne jeg ikke oprette en Paypal konto gennem BH cosmetics. Derfor fandt jeg Paypals egen hjemmeside og fik oprettet en konto. Så langt, så godt.. Men så kunne jeg ikke tilknytte et betalingskort eller få lov til at betale på hjemmesiden. Så nu må jeg vidst indse, at det køb ikke skulle ske trods mine forsøg ! øv 🙁
(-men tak for tippet alligevel 😉 )
Ej hvor ærgerligt 🙁 Det kan jeg ikke forstå, jeg har ikke selv har nogle problemer..
Hvor meget betalte du i moms og importafgift