Kategorier: Martiny Podcast

MARTINY PODCAST S2E15 // CHRISTINE BONDE OM P-PILLER & HORMONBALANCE

27 COMMENTS
SHOW
HIDE
Louise

Hej Emma, tak for et interessant podcast. Er det den model, der hedder Lady-Comp du bruger?
KH Louise

Emma Martiny

Hej Louise 🙂 jeg bruge denne: http://worldcare.dk/webshop/lady-comp-basic-ny-forbedret-og-smart-model-praevention-uden-hormoner/
En billigere mulighed er appen “natural cycles” 🙂

Nanna

Hej Emma,

Tak for en super god podcast, det er den første jeg hører fra dig, men jeg skal helt klart høre flere.

Jeg synes det er et rigtig godt emne i tager op. Jeg har som mange andre også været på p-piller siden jeg var 13-14 år, men stoppede med det for 2 år siden (er 24 nu), da jeg simpelthen ikke bryder mig om hvordan min krop reagere. Nogen siger det er pjat, men jeg føler mig ved siden af mig selv og det er jo ikke en fed følelse.
Jeg oplever også, at drenge bliver sådan her “omg” når man siger, man ikke er på piller og dem kan man da bare tage igen.
– Nej jeg kan da ej? Tænker man – eller det vil jeg i hvert fald selv bestemme.

Jeg synes det lød vildt spændende det program du brugte – men jeg kan ikke finde det i dine links, kan du linke det så jeg kan tjekke det mere ud?

PS. prøvede din daddelcreme – MUMS.
BH Nanna 🙂

Emma Martiny

Hej Nanna 🙂
Altid dejligt med nye podcastlyttere. Velkommen til 😉

Hvis en dreng mener, at du skal være på p-piller, hvis du ikke har lyst (og du har forklaret ham hvorfor), samt at prævention alene er kvindens ansvar, så er han ikke værd at være sammen. Så kort kan det siges 😉 Jeg tror desværre, at mange drenge at opdraget af samfundet til at forvente, at kvinder er på p-piller, men min oplevelse er, at de fleste vil forstå ens valg, hvis man forklarer dem baggrunden for det 🙂

Emma Martiny
Nanna

Jeg er meget enig, tusind tak for dit svar. 🙂

SÅ vigtigt emne! Fedt at I deler <3

Mette

Jeg stoppede med p-piller (efter 14 år), fordi de, kombineret med en kronisk tarmsygdom, var grunden til, jeg fik blodpropper i hjernen for to måneder siden. Jeg ville ønske, jeg var stoppet med at tage dem for flere år siden, så det er vigtigt at skabe en debat omkring de risici, der er forbundet med pillerne. Jeg vil nu i stedet få en hormonspiral, da jeg har læst mig frem til, at det er et langt sundere præventionsmiddel.

Emma Martiny

Tak fordi du deler, Mette 🙂 Jeg håber, du er ovenpå igen. Der er desværre alt for få, der bliver oplyst om risiciene.

åh det er så vigtigt! Så fint at i deler og oplyser! Jeg er også selv igang med forberedelsesfasen til at stoppe på p-piller, og håber at man kan udligne det så meget så muligt så man ikke får for mange problemer når man stopper. Tak piger! 🙂

Emma Martiny

Jeg ville ønske, at jeg havde været mere forberedt på en forandring, det ville være for min krop, at stoppe på p-piller, så fedt at høre, at du prøver at komme problemerne i forkøbet.
Kæmpe krammer til dig, søde :-*

Signe

Hej Camilla. Må jeg spørge, hvad du gør for at forberede? Jeg overvejer nemlig også at stoppe inden længe.

Sabrina G.

Virkelig vigtig emne at tage op – Fedt at du/I deler! Jeg stoppede med P-piller for en lille måneds tid siden, og har efterfølgende fået hormonspiral.
Jeg har taget P-piller siden jeg var knap 16 år, men modsat så mange andre, tror jeg, havde jeg en fast cyklus inden jeg begyndte. Jeg kan huske at vi havde fået sådan en lille kladdebog i skolen til sexualundervisning, og i den var der et skema/kalender man kunne bruge til at holde øje med sin menstruation. Jeg brugte skemaet i 2 år, og det hjalp mig utroligt meget. Jeg startede først på p-piller da jeg fik en kæreste.
Den primære grund til mit P-pille stop er at min læge mistænker dem som værende skyld i, at jeg har har haft kronisk candida (too much info) det sidste 1,5 år. Det var faktisk min læge, der foreslog P-pille stop. Derudover har vi stor risiko for blodpropper i min familie, og jeg vil ikke længere tage chancen. Jeg tør ikke kaste mig ud i naturlig prævention, og valgte hormonspiral grundet den meget lave mængde hormon, lokal påvirkning i stedet for global og den korte liste af bivirkninger. Jeg er spændt på at se hvordan skiftet vil påvirke mig – Indtil videre har jeg ikke oplevet den ville forandring – Udover smerter ved oplægning. Jeg har dog fået noget mere uren hud, men jeg tror primært det skyldes stress over eksamen og en ordentlig omgang forårsforkølelse!
Det er et utroligt spændende emne at tage op – Specielt det der med at det kun er en kvindeting at bruge prævention. Det er jo lidt absurd…
Tak for et fedt podcast episode! Det kunne være spændende at høre mere om hvordan du bruger din Lady Comp ?

Emma Martiny

Hej søde du 🙂 Tak fordi du deler din historie. Og du har helt ret – det er skørt, at prævention kun er kvindens ansvar.
Det lyder da til, at du har fået en god sexualundervisning! Sådan en kladdebog ville jeg gerne have haft stykket i hånden den gang 🙂
Jeg kommer helt sikker til at fortælle mere om min Lady Comp i fremtiden.

Caroline

TUSINDE tak for at belyse et emne, som jeg tror, at mange kvinder enten fortier eller er uvidende om. Jeg synes det er SÅ relevant og har selv kæmpet med noget lignende, siden jeg stoppede på p-piller for halvandet år siden. Min cyklus er stadig ikke sig selv, men jeg kan mærke, at der går færre og færre måneder mellem min menstruation.
Jeg kan rigtig godt lide at I også får vinklen med manglende sexlyst med. Dette oplevede jeg selv i høj grad i et par måneder inden mit p-pille-stop og jeg anede simpelthen ikke hvad der foregik i starten – jeg var stadig forelsket i min kæreste, men havde ikke lyst til sex. Jeg havde det simpelthen så skørt og kunne ikke forklare hvorfor jeg ikke havde lyst. Jeg tror I har fuldstændigt ret i, at mange kvinder render rundt og har det sådan – jeg tror desværre bare, at mange kvinder ikke ved, at det er pga. p-pillerne. Så ærgerligt.
Jeg håber at lægerne er lidt mindre rundhåndet med p-pillerne i dag, end da vi startede for snart 10 år siden.

Emma Martiny

Hej Caroline 🙂
Tak for din kommentar! Herligt at høre, at emnet ræsonnerer hos dig.
Jeg kommer til at snakke mere om seksualitet og kvindelighed i kommende podcast, så det kan du glæde dig til 🙂

Agnethe

Virkelig spændende og vigtigt emne! Jeg begyndte på p-piller i september, men synes simpelthen at jeg blev så påvirket rent humørmæssigt. Jeg har tidligere haft angst og det begyndte også at komme igen, og selvom der også skete en del omvæltninger i mit liv – nyt studie, mødet med min første (og forhåbentlig sidste ;)) kæreste og det at flytte hjemmefra – tror jeg virkelig, at hormonerne også havde en del af skylden. Derfor skal jeg have en hormonspiral op i stedet for. Jeg blev bare lidt nysgerrig på, hvorfor at I slet ikke nævnte den som en mulighed; er det fordi den også udskiller hormoner og derved måske også vil påvirke en? Så vidt jeg kan forstå, udskiller en hormonspiral pr. måned det samme antal hormoner som 1 p-pille. Det er virkelig ikke for at være kritisk, men blev bare så nysgerrig på om du/I mon havde en holdning til den ?
Til slut vil jeg bare sige tusinde tak for en fantastisk blog og podcast! Begge er nogle af mine yndlings ?

Emma Martiny

Hej Agnete 🙂
Tak for de søde ord!
Det er ofte svært at regne ud, hvad der skyldes omvæltninger i livet, og hvad der skyldes p-pillerne. Og måske det også kan være begge dele?
Jeg har fravalgt hormonspiral, fordi den også udskiller kunstige hormoner, og det har jeg ikke lyst til at byde min krop. Da min menstruation for mig i høj grad er et kompas ift. om jeg og min krop trives, ønsker jeg ikke, at der skal være andet, der påvirker den. Men jeg er fuldstændig enig med dig i, at det er et bedre alternativ, og hvis man ikke vil bruge naturlig prævention 🙂

Hans Bølling

Karen

Spændende og vedkommende emne! Jeg er enig i mange af jeres pointer. Men jeg må også indskyde min egen erfaring: For mig betyder minipiller, at jeg kan leve et “normalt” liv. Jeg har oplevet, hvordan voldsomme menstruationer gjorde, at jeg måtte stille vækkeuret om natten for at vågne op og skifte bind, at jeg måtte fravælge sport og motion i den periode af måneden, at jeg havde migræne 3-4 dage hver måned og at jeg var så fysisk udmattet grundet lav hæmoglobin. Minipiller gør, at jeg ikke længere får menstruation. Jeg er ked af, at jeg fylder min krop med hormoner, men samtidig må jeg indse, at det er den eneste løsning for mig. Så min pointe er egentligt, at minipiller/p-piller for nogle, er den eneste løsning.

Emma Martiny

Hej Karen 🙂 Tak! Super fedt, at du kommer med din erfaring. Jeg mener bestemt ikke, at p-piller og mini-piller ikke kan være det rigtige valg for nogen, og det lyder til, at det er det helt rigtige for dig, for det er virkelig ikke fedt, når ens menstruation bliver en begrænsing.

Ida

Jeg kunne så godt lide din blog indtil dette indlæg. Hvor skal du bare holde dig HELT fra emner, som du ikke ved noget som helst om. Du spreder faktisk falske informationer. P-piller REDUCERER risikoen for brystkræft. Og en række andre former for cancer. P-piller øger ikke risikoen for nogen form for cancer – så faktisk er det for dem, der er egnede til at tage p-piller, lang sundere at tage dem at at lade være hvis man ser på kræftrisikoen over en årrække.

P-piller er KONTRAINDICEREDE for en række mennesker, som har forhøjet risiko for blodpropper – altså er DE IKKE USUNDE FOR ALLE. Der er rigtigt mange, der er meget glade for p-piller, og som alt andet medicin er det ikke alle, de er egnede til. Jeg bliver SÅ TRÆT når endnu en blogger uden forstand på sundhedsvidenskab kan gøre så meget skade som I gør lige nu. I aner ikke en hujende fis om emnet. Man skal ikke lukke alt ud bare fordi man har en platform. Som læge kan jeg kun ryste på hovedet over det her.

Sundhed ikke om at ens mentruation er et kompas for hvad man nu “føler” er sundt. Det har sinpelthen ingenting med virkeligheden at gøre. Sundhed handler om statistik og videnskab. Hvis lægerne baserede deres behandlinger på deres følelser og ikke på hvad der beviseligt har effekt var vi bombet langt tilbage i middelalderen. Vor herre bevares.

Emma Martiny

Hej Ida
Sikke en kommentar… Det er altså muligt at føre en debat på en ordentlig måde.
Jeg mener ikke, at jeg spreder falske informationerne. Faktisk siger jeg intet sted i podcastet, at jeg ikke vil anbefale folk at tage p-piller. Jeg deler MIN oplevelse. Jeg taler ikke om kræftrisiko eller siger at p-piller er usunde for alle, men at jeg synes, for få forholder sig til, om p-piller er sunde FOR DEM (nu bruger jeg din stil med STORE bogstaver for at understrege mine pointer, da du vist mener, at det får budskabet til at gå tydeligere igennem.)
Hvordan kan det skade, at jeg opfordre folk til at lære mere om deres krop og søge læge, hvis de har mistanker om, at deres p-piller fx påvirker deres humør negativt? Og er det virkelig helt forkert at se en regelmæssig menstruation som et sundhedstegn?
Hvis du er læge, så håber jeg da virkelig, at du taler til dine patienter på en mere forstående måde, for det der bidrager ikke med noget godt for nogen – særligt ikke alle de kvinder, der har problemer, de ikke føler, bliver taget seriøst. Prøv bare at tage et kig på de andre kommentarer.

Julie

Prøv lige at hør’ her! Jeg er vild med det podcast Emma! Flere af dem! Jeg er helt vild med Christines blog og dit podcast er bare så fint og et rigtig godt emne at tage op 🙂

Forca balance!

Julie

Hvor er det bare skønt og befriende, at du tager det her emne op. Tak fordi du inspirerer til debat 🙂
Må indrømme, at jeg ikke har skænket mine p-piller meget tankevirksomhed, siden jeg begyndte at tage dem for 12 år siden, og så har jeg bare levet med de bivirkninger, der nu har været undervejs. Og jeg var da slet ikke klar over, at nogen havde så mange problemer, når de så valgte at stoppe igen. Jeg tror bare, jeg har valgt netop p-piller som præventionsform i sin tid, fordi det var det, de fleste gjorde, og så var det nemt. Og jeg synes faktisk, jeg har fundet et mærke nu, som jeg er godt tilfreds med, og som giver lavest risiko for blodpropper. Men jeg har da oplevet nogle voldsomme bivirkninger indimellem, synes jeg, især hvor jeg følte mig grådlabil og ked af det hele tiden, og da jeg så skiftede til et andet mærke, blev det pludselig meget bedre. Det er jo lidt interessant/skræmmende, at vi nogle gange ikke helt ved, om den måde vores krop reagerer på, skyldes påvirkninger fra p-piller eller fra andre ting, der sker i vores liv, som fx stress.

Selvom jeg ikke er enig i alle jeres betragtninger, så syntes jeg alligevel, at podcastet kommer med nogle vigtige pointer, og det fik i hvert fald mig til lige at tænke en gang mere over, hvad jeg egentlig synes om de p-piller, som jeg putter i min krop hver dag. Der er uden tvivl sket meget indenfor prævention, siden jeg startede med at tage p-piller i sin tid, og det er jo kun godt lige at mærke efter, om man egentlig har det godt med det, eller om man måske skal prøve noget andet. Selvom jeg nok ikke ville vælge at bruge en Lady Comp ligesom du, så synes jeg stadigvæk, det er sjovt at læse om alternative muligheder, og det handler jo om at finde ud af, hvad man har det godt med, og der behøver vi ikke komme frem til en fælles opfattelse eller et facit 🙂

Emma Martiny

Hej Julie 🙂 Vi behøver netop overhovedet ikke nå frem til en fælles opfattelse eller et facit – jeg vil blot opfordre folk til at søge viden og tage stilling. SÅ fedt at høre, at podcastet har sat nogle tanker igang hos dig 🙂

Bella

Tusind tak for endnu et godt podcast.
Jeg melder mig til gruppen af kvinder, der har haft bøvl med p-piller. Eller, værst har faktisk været perioden efter p-pillestop, hvor mit ansigt brød meget ud. Jeg måtte ligesom Christine ty til ppillerne igen OG derudover på en skrap a-vitaminkur. Det slog det ned hvorefter jeg kunne forberede mig til det næste stop. Det er helt utroligt hvor længe efter man kan have følgevirkninger af pillerne. Jeg skal ihvertfald aldrig på dem igen og har derfor valgt at få en kobberspiral op. Havde jeg vidst der fandtes sådan en snart computer havde det nok været min førsteprioritet. Kan du egentlig fortælle hvorfor du har fravalgt en spiral uden hormon?

Emma Martiny

Det var bare så lidt, Bella 🙂 Dejligt at høre, at du synes om det.
Jeg synes, at en kobberspiral er et rigtig fint alternativ, men personligt har jeg fravalgt det, da jeg kender piger, der har haft meget store smerter, efter at have fået sat den op, og det skulle være ret almindeligt, særligt når man ikke har født.

LEAVE A

comment