MARTINY PODCAST S2E22 // SOLOSHOW // VIGTIGHEDEN AF KONTRAST

13 COMMENTS
SHOW
HIDE
Tina KH

Meget spændende at du bruger Holismen i hverdagen, gør jeg også:-)
Med selverkendelse når vi dog længst!
Rigtig god søndag.

Emma Martiny

I lige måde, Tina 🙂

Nicoline

Jeg er ikke sikker på, at jeg accepterer forklaringen om, at man tiltrækker ting på den spirituelle måde, men den rationelle forklaring taler til mig. Din snak om law of attraction har i hvert fald fået mig til at tage stilling til mit tankemønster og være mere positiv. Det er jo en god ting!
Dog må jeg sige, at jeg kan genkende det med at tiltrække sig dårlige ting, fordi jeg har tendens til at blive bekymret for/forvente ar blive syg, hvis jeg er i nærheden af syge. Jeg har haft på fornemmelsen, at det nogle gange nærmest har gjort mig syg – måske er det noget med universet 😉

Emma Martiny

Det er da i hvert fald en god ting! Du kan jo prøve at lege med at manifestere en lille bitte ting, bare for sjov, og se, om der ikke sker lidt magi 😉
Og jeg tror helt sikkert på, at dit eksempel har noget med LOA at gøre 😉

Christa Visholt

Så interessant at dykke ned i det her emne! Jeg kunne ikke lade vær med at tænke på – hvordan manifesterer du sådan helt konkret? (Har du en bog? Siger du det højt eller hvordan?) Og kan du give et eksempel på en ting som du har manifesteret? Kan det eksempelvis være, at gå en lang tur næste dag?

Emma Martiny

Tak, Christa! Dejligt, du synes om det 🙂 Du manifesterer i princippet alt i dit liv. Dit hjem, din mand, dit job, din løbetur, din aftensmad. Har du lyttet til de to første episoder om emnet? Der forklarer jeg lidt mere om processen 🙂

Sarah

Hej Emma

For ikke så lang tid siden blev jeg tilbudt to jobs, som jeg har drømt om og som jeg forestillede mig, at jeg allerede havde og var god til, fordi jeg er bevidst om, at der er nogle psykologiske mekanismer, der gør, at der med dén tilgang vil være en sandsynlighed for, at jeg rent faktisk ville få jobbet. For mig har det bare intet med LOA at gøre.
Jeg er meget bevidst om ansvaret for egne tanker og følelser – langt henad vejen. Men hvad så, når det rent faktisk er andres skyld? Når mennesker sulter, fordi det rent faktisk er nogen andres skyld? Magtstrukturer, diskurser osv… Hvad med det barn i Danmark, der er blevet seksuelt misbrugt i hele barndommen? Selvfølgelig tænker dette barn ikke, at det nok snart slipper af med angsten. Et forsøg på at undertrykke angsten ved at tænke (desillusioneret) positivt vil med god sandsynlighed skabe mere angst. I stedet er der tale om et livslangt arbejde. Jeg er helt med på, at du ikke mener, at det er disse menneskers skyld – selvfølgelig gør du ikke det – men jeg undrer mig bare: betyder det, at LOA er for nogen? At det er for dem, der har det tilstrækkeligt godt til at kunne sætte egne mål og rent faktisk opnå dem? En fastholdelse i den sociale arv?
Mange af de elementer, du taler om, giver for mig rigtig god mening, og jeg er all in for at mærke efter (det gør jeg f.eks. gennem yoga hver eneste dag), men der er så meget, der handler om psykologi, sociologi, fysiologi osv.
De få gode elementer, jeg ser i LOA, har helt andre årsagsforklaringer end dem, der ligger inden for rammen af LOA. Således er det kun negative elementer, jeg reelt forbinder med filosofien, fordi de positive for mig kommer et helt andet sted fra. Jeg synes ikke, filosofien virker særlig alternativ eller spirituel (kun på ydersiden), men mere som en overordnet sandhed med en idé om, at vi kan opnå meget, hvis vi tager mere kontrol – noget, der passer meget godt ind i tidens tendens, fordi det moderne menneske generelt har ekstremt svært ved at tolerere uforudsigelighed. Jeg tror også, at rigtig mange mennesker vil komme til at fokusere på altid at skulle forbedre, optimere – også meget passende for tiden. At vi gennem LOA bliver opmuntret til altid at ville HAVE noget. At mennesker, der i virkeligheden bør lære at fralægge sig ansvaret/skyldfølelsen/skammen (f.eks. for hvad de blev udsat for i deres barndom) vil tage mere skyld på sig. Selvom det ikke er din holdning, tror jeg, det vil være en uundgåelig konsekvens.

Jeg vil dog gerne sende en stor ros din vej, for det er modigt at tage emnet op og give os et indblik i dit perspektiv og det er rart, at der er plads til forskellige tanker og meninger. Her var mine 🙂

Emma Martiny

Hej Sarah 🙂

Tak for din spændende kommentar! Jeg er overordnet set helt enige i dine pointer, og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne snakke med dig i stedet for at skulle svare på skrift. Puh, jeg synes slet ikke, at det lykkes mig at forklare mig så godt, men jeg prøver 🙂

Først undrer jeg mig over: Hvilke psykologiske mekanismer ville kunne gøre, at du ville få jobsene?

Ift dit eksempel med barnet, der er blevet misbrugt: Naturligvis er det et livslangt arbejde! Jeg mener ikke, at vi “wupti” kan tænkte på en anden måde, og så forsvinder alle vores traumer og problemer. Vi kan ikke bare lære at tænkte positivt, og så forsvinder alle vores problemer – men vi kan øve os i at blive mere bevidste om vores tankemønstre, og hvordan de er med til at skabe vores virkelighed. Noget af det frygteligste ved vores verden er det, vi mennesker sommetider gør ved hinanden, og det er virkelig urimeligt. Men i stedet for at acceptere, at vores fortid skal blive ved med at påvirke vores nutid, synes jeg, det giver en styrke at vide, at vi rent faktisk selv kan ændre vores liv til det bedre fremadrettet. Det betyder ikke, at vi skal fortrænge vores fortid eller tænkte postivt om frygtelige hændelser, men vi kan ændre historien om, hvad vores fortid betyder for den person, vi er i dag.

LAO handler ikke om at have mere, men om at udvikle sig – noget jeg mener, vi mennesker er skabt til at gøre. Det handler ikke om at få flere biler (jeg interesserer mig over hovedet ikke om at manifestere materielle ting) eller om at “optimere sig selv”, men om at give os selv lov til at leve et liv med mere glæde og bevidsthed.

Når alt dette er sagt, er jeg på ingen måde “LOA evangelist”. Jeg kan sagtens forstå kritikken, og jeg har også været meget påpasselig med overhovedet at lave denne lille serie af blogindlæg, fordi det så nemt kan misforståes. Alligevel vælger jeg at bruge begrebet “The Law of Attraction” til at beskrive noget, som jeg mener, er sandt: At lige til trækker lige. Vi mennesker oplever den virkelig, der matcher det, der foregår i vores indre. Som jeg også nævner i podcastet, er vi ikke altid herre over årsagen til vores tanker, og det er her, det bliver virkelig komplekst, for det der foregår inde i vores hoveder, er jo netop både påvirket af både psykologi, sociologi og fysiologi. Og måske ting, vi mennesker måske endnu ikke ved en fis om? Alligevel synes jeg, det giver mening at udforske vores tanker, tune ind, lytte til vores intuition og forsøge at leve med mere bevidsthed.

Endnu engang tak for din kommentar. Jeg håber, at du fik lidt ud af mit svar 🙂

Sarah

Jeg tror i virkeligheden, at der er mange ting, vi er enige om, og jeg er helt med på, at du har en nuanceret tilgang til Law of attraction. For mig forholder det sig sådan, at jo mere man tror på, at man kan, jo flere små ændringer foretager man sig. Hvis man tror på noget, gør man ofte en masse små ting en smule anderledes, man taler måske med mennesker, man normalt ikke ville tale med, man stiller det dumme spørgsmål, fordi det ikke længere er dumt, man hjælper et menneske, man ikke kender, man interagerer på en lidt anderledes måde, fordi man bærer sig selv på en anderledes måde, man opleves anderledes af omgivelserne, og så handler man lidt mere – en cyklus.
Men er man ikke et sådant sted – hvis man f.eks. har en grundlæggende følelse af angst – så er denne ofte upåvirkelig af forsikringer om, at man er god nok – i hvert fald på den lange bane. Her spiller de psykologiske mekanismer i høj grad ind, fordi man f.eks. husker alle de hændelser, der bekræfter én i, at man ikke er god nok. Man overser de andre tegn. Så kan man undersøge disse mekanismer og arbejde med dem i terapi osv. med det formål at kunne se sig selv på en mere positiv måde. Men selvom dette menneske måske en dag ser sin fortid på en ny måde, lærer at være nærværende, at række ud til mennesker, at søge det gode osv., er det ikke sikkert, at det nogensinde vil opleve kærlighed eller dybe relationer. Jeg mener ikke, at lige altid tiltrækker lige.

Jeg er slet ikke i tvivl om, hvor meget vores tanker påvirker vores krop og vores psyke og jeg mener i høj grad, at vi skal lære at lytte til os selv, men kort sagt tror jeg meget mere på den kumulative effekt af de beslutninger, vi træffer i hverdagen, end loven om tiltrækning. Og selvom du så fint tager det med fra filosofien, som giver mening for dig, så synes jeg stadig, at bagsiderne af den fylder så meget, at jeg hellere vil finde de gode pointer et andet sted. Jeg håber, det giver mening.

Tusind tak for dit lange svar og dit seje arbejde 🙂

Sarah

… og jeg er med på det, du skriver om, at vi ikke altid er herre over årsagen til vores tanker, hvorfor lige umiddelbart ikke synes at tiltrække lige (på overfladen). Men jeg tror grundlæggende ikke på den idé, og derfor brugte jeg alligevel eksemplet til at illustrere den bagside, jeg synes er for stor.

Christine

Hej Emma
Jeg vil bare sådan generelt komme med en kommentar til dit podcast, og vel egentlig også din blog. Jeg elsker at følge med herinde, på insta og når der kommer et nyt podcast. Jeg plejer at “gemme” dit podcast til en dag jeg virkelig skal løbe en god tur 🙂 Jeg synes det er nogle utrolig spændende emner du tager op i dit podcast, og jeg vil egentlig bare give dig stor ros for måden du gør det på. Du formidler dit budskab på en helt fantastisk måde, og tager dig altid et forbehold således at du ikke støder nogen. Som du selv nævner kan nogle af de ting du snakkede om i dette podcast godt være svært for nogle at acceptere, men jeg synes virkelig at du for det forklaret og fortalt på en rigtig god måde. Bliv ved med det du gør, jeg tror vi er mange der sætter stor pris på dit arbejde!
Jeg glæder mig allerede til at høre mere om LOA 🙂
Hilsen Christine

Emma Martiny

Hej Christine 🙂 Mange tak for din søde kommentar. Du kan tro, det betyder meget for mig 🙂 Og hvor siger det bare meget om dig som menneske, at du tager dig tid til at sende søde ord min vej.

Anne

Jeg synes dine podcasts om The Law of Attraction er utroligt spændende! Jeg kendte ikke til begrebet før, men nød at ligge i solen med høretelefonerne i ørerne i sidste uge og bare suge til mig af D-vitaminer og tænke lidt over det med, at man måske tiltrækker mere positivitet, hvis det også er det udgangspunkt man handler ud fra. Rigtig god aften til dig! 🙂

LEAVE A

comment