MARTINY PODCAST // MOD TIL AT SKRIVE MED BLYANT

24 COMMENTS
SHOW
HIDE
Sarah

Mega vigtigt emne, du tager op. Generelt har jeg meget svært ved idéen om, at man har en fast kerne, man skal finde, og nogle mere eller mindre faste holdninger, man skal nå frem til. I virkeligheden er der ikke et mål på rejsen, for det hele er sgu en rejse. Man skal passe på med at blive for fastlåst i de narrativer, man fortæller andre og ikke mindst sig selv, og du peger jo faktisk på noget, der gælder for alle, også vores politikere: man må gerne ændre holdning. Man må gerne have et nuanceret blik. Man må gerne springe ud i en kompleks diskussion med tanker om “for” og “imod”, selvom en del af befolkningen måske står forvirrede tilbage. Jeg tænkte selv på dine tidligere udtalelser om at smide selvhjælpsbøgerne væk og tage et nærmere kig på verden frem for “mig” og hvordan det passer ind i dine senere interesser for og holdninger om selvudvikling. Men som lytter betyder det på ingen måde, at jeg forventer et klart svar eller en “sandhed”. Tværtimod – og det er vigtigt – er det netop udtryk for en lyst til at have en autentisk debat, der også kan rumme holdningen om, at det ene ikke altid udelukker det andet og at det er vigtigt at dele det, man tænker om tingene lige nu og ikke mindst at dele de aspekter, der forvirrer og frustrerer én. Jeg hører i hvert fald et budskab fra dig, der går på at nuancere tingene og på den måde gøre samtalen rigere. Mht. det der med, at folk vil have mere og mere, så oplever jeg, at fordi så meget kan findes på internettet, og fordi der hele tiden bliver delt, så kan vi have en tendens til at glemme at forholde os til, om det lige er den der læbestift, vi gerne vil have, eller om vi snarere bliver opslugte af et billede (for der er godt nok mange “perfekte” af slagsen). Men jeg tror, at folk kan have brug for at høre, at du hellere vil tale om noget andet end farven på en læbestift, for så bliver der også rusket op i den der evige “jagt” efter det pæne og færdige billede. Og så vil jeg lige komme med en personlig holdning om, at de ting, der skrives med blyant, ofte er dem, man vender tilbage til, fordi de rummer flest nuancer og kvaliteter, en kreativ forholden-sig-til, som sjældent får samme udtryk i et færdigt dokument.

Emma Martiny

Hej Sarah 🙂 Mange tak for din kommentar – og hvor er jeg bare glad for din sidste pointe 🙂
Du har helt ret: Min pointe er nemlig, at jeg ønsker, at vi kan blive bedre til at nuancere tingene noget mere, så vi ikke er bange for at tage samtaler op og tale om de ting, der kan være svære. Verden er jo ikke sort hvid, og vi har lov til at interessere os for og mene forskellige ting, på forskellige tidspunkter af vores liv. Eksempelvis mener jeg, at der kan være tidspunkter, hvor vi skal kigge mere ud (fx ved at lægge selvhjælpsbøgerne væk) og tider, hvor vi skal kigge mere ind (og finde selvhjælpen frem igen). Alt her i livet er jo en balance.

Sabrina G.

Spot on, Emma! 👌🏻 Podcastet sætter virkelig nogle tanker i gang hos mig. Specielt det der med at dele hvor man er her og nu. Det kan jeg til tider godt have rigtig svært ved, hvilket jeg tror skyldes, at hvis man har sagt noget højt, så kan det virke som om, man ikke bare lige kan få lov at skifte mening igen. Lige nu er jeg i en fase med maser af tanker og spekulationer, men jeg har ikke lyst til rigtig at dele det med nogen, af frygt for min nuværende holdning måske ændre sig. Og det er vildt frustrerende, for som du beskriver i podcastet, snakker vi ofte om ting vi har oplevet – Det er ikke lige så følsomt og noget lettere at forholde sig til. Nogle gange tror jeg bare, man har brug for at lukke op for tankeskraldet og så “skrive det med blyant” – Uden at blive holdt op på det senere hen. Jeg kan godt forstå hvordan det som blogger må være enormt udtrættende konstant at skulle svare på ‘ligegyldige’ spørgsmål, der mere eller mindre ingen relation har til det egentlige emne. Personligt gider jeg ikke læse med de steder hvor det hele kommer til at virke som en overfladisk, reklame beskrivelse – Det synes jeg som læser også en enormt trættende. Jeg vil gerne læse med steder, hvor man kan føle bloggeren bag ordene! Din blog og podcast er blandt mine favoritter, men også de seneste indlæg Cathrine (Rockpaperdresses.dk) har lavet om den fase hun gennemlever lige nu. Jeg tror tit folk glemmer at I bloggere også bare er mennesker, og ikke er eksperter, bare fordi i godt kan lide en bestemt ting og derfor anbefaler den til andre.
Jeg ser frem til at se hvilken udvikling bloggen tager i løbet af året!

Emma Martiny

Hej søde Sabrina 🙂 Hvor er det skønt at høre. Det er så herligt, at du følger med og deltager aktivt i kommentarfeltet.
Jeg får lyst til at udfordre dig til at åbne lidt op og fortælle nogen om dine tanker. Selvom det føles sårbart, oplever jeg også, at det er de samtaler, der virkelig bringer os tættere sammen.
Jeg håber, du har en lun og skøn sommerdag.
KH

Marianne

Virkelig godt afsnit! Bliver helt træt på jeres vegne over alle ‘hvor er x fra’-kommentarerne. Jeg stemmer alle dage kvalitet > kvantitet, men! Og er der selvfølgelig et men. Hvis man ikke kontinuerligt producerer godt content, så er der jo den risiko, at man måske ikke kan leve af det – måske kan det i så fald fuld agere deltidsbeskæftigelse. Men det er måske også okay? 🙂

Emma Martiny

Hej Marianne 🙂 Tak!
For mig er det mere end OK. Jeg har længe vidst, at jeg ikke udelukkende vil leve af min blog.

Zille

Hvor er dine øreringe fra, som du har på på billedet?

Emma Martiny

JEWLS copenhagen 🙂

Camilla Tromborg

Rigtig godt podcast og fantastisk indhold, du har så ret i det du siger! Og et kæmpe ja til mere meningsfulde og dybe samtaler! 😀

Emma Martiny

Tak, Camilla! 🙂

Laura

Kæreste Emma,
Jeg synes at det her afsnit er meget vigtigt for os som lytter/læser og for også for dig som taler/skriver – fordi du egentlig allerede er kommet frem til din konklusion. Det virker som om det med at “dele online”, især det med at dele ALT online, ikke tilfredsstiller dig længere. At være “blogger” og skrive om mascara/kjoler/morgenrutiner kan kun få en vis dybde – og jeg tror at du for længst er blevet til en voksen kvinde som gerne vil opnå mere. Du har gang i så meget med bøger/blog/podcast/notesbog mm. – at det er helt forståeligt at du på et tidspunkt stiller dig spørgsmålet om “hvad nu”? Og “i hvilken retning skal jeg gå?”. Jeg som læser (faktisk ikke af mange blogs fordi indholdene for længe har begyndt at kede mig) og kritiker af hele social media udviklingen kan kun ermodige dig til at finde det du virkelig brænder for og holde fast i det. Hvis det kun er kogbøger eller podcasten, eller endda mindre – så gør det. Det vi mangler er mennesker som er inspireret og går all ind på deres interesser. Lige meget hvor de ligger henne, Vi mangler ikke den tusindste “hvad jeg har spist i dag”, “gør dig klar med mig” mm. – men dig som Emma som interesserer sig for mad/astrologi/yoga med hele hjertet og bruger sin tid på det. Hold en pause fra bloggen/videoer/mobiltelefon og find ud af hvad det egentlig er som gør dig lykkelig – der er der ingen som bliver sur – og dem som bliver det … who cares. Du har ingen forpligtelser til os, kun til dig selv.
Mange hilsner fra Laura

Emma Martiny

Kære Laura 🙂
Kæmpe, kæmpe, kæmpe knus til dig! Jeg kommer ikke til at forsvinde online – det elsker jeg mit lille hjørne af internettet alt for højt til – men somethings gotta change 🙂

Christinna

Hej Emma.
Har du modtaget min mail? Omkring er emne til din podcast?

Emma Martiny

Hej Christinna 🙂 Ja, og jeg har også svaret dig. Måske mit svar er endt i spam?

Christinna

Jeg har i hvert fald ikke modtager nogen mail heller ikke i spam :/ mærkeligt og undskyld besvær 🙈

Ida B

Jeg elsker, når folk tør at dele processen frem for resultatet. Det viser så meget autenticitet ❤️

Emma Martiny
Line // mad-til-mor.dk

Ærligt og tankevækkende indspark om retten til at (turde) bringe et emne på banen uden at skulle være ekspert. Og om presset om at stå til rådighed for sine følgere. Jeg synes, at det er en rigtig spændende vinkel på hele work-life-balance problematikken, og det er interessant at høre om fra én, der i høj grad har en karriere bundet op på online medieplatforme. Så tak fordi du åbner dig – jeg vil selv forsøge at huske på modet til at skrive med blyant i alle livets henseender😄

Emma Martiny

Dejligt at høre, at du synes om episoden, Line 🙂 Kram fra Århus.

[…] Jeg har nu to gange lyttet til den seneste episode af Martiny Podcast: Mod til at skrive med blyant. […]

Line

Jeg har nu hørt dit podcast og synes egentlig det er meget interessant. Alligevel føler jeg mig en anelse stødt, og egentlig også provokeret måske. Jeg føler at “vi” som læsere er medvirkende til at din karriere (som jeg egentlig synes er jamret priviligeret) kører som den gør. Derfor føler jeg mig også en anelse stødt, når du siger at “vi” bare kræver mere,mere, mere. Vi interesserer os jo i bund og grund bare for dig, og ser dig som en inspirationskilde. Derfor føler jeg også at det er din opgave, hvis du ønsker at være blogger, at se dine læsere som dine “fans”, istedet for krævende mennesker, som det virker som om at der irriterer dig.

Hvis du ser på en blogger som RockPaperDresses, synes jeg hun formår at gøre det til UG. Hun tager sig tid til at besvare kommentarer dybdegående, samtidig med at hun producerer gennemarbejdet indhold, som for læserne giver værdi.

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men ligesåvel som du deler, så ønsker jeg også at dele mit synspunkt på emnet.

Emma Martiny

Hej Line 🙂
Tak for dit input. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt misforstået. Hvis det, du får ud af podcastet er, at jeg er irriterede over mine læseres interesse, tror jeg altså ikke, du har forstået mig helt korrekt. Tværtimod er det, jeg efterspørger, jo netop endnu mere kontakt og flere (meningsfulde) samtaler, men det er ikke læserne alene, der kan give mig det. Det er jo netop op til mig at ændre den måde, jeg blogger på. Så hvis jeg er irriteret på nogen, er det jo egentlig mig selv.

Noget andet er: Jeg kan ikke lade være med at undre mig over, hvor længe du mon har fulgt min blog? Jeg har på fornemmelsen, at du hverken kender mig eller min baggrund særlig godt, hvis du synes, jeg er “jamret prviligeret”.

Ditte Ingemann

Kære Emma, Fantastisk podcast og virkelig et vigtigt og interessant emne – tak for det! Jeg har længe haft de samme tanker som dig og pusler også med, hvordan jeg måske kan ændre min egen kurs på bloggen… dette har i hvert fald sat nogle flere tanker i gang hos mig, og jeg vil ligesom dig have lov til at skrive min historie med blyant… skønt udtryk. KH Ditte

Emma Martiny

Hej søde Ditte 🙂 Dejligt at episoden også er relevant for andre bloggere. Glæder mig til at følge med på din rejse.
Kæmpe kram fra Århus
KH

LEAVE A

comment