Er dine vaner sunde nok?

4 COMMENTS
SHOW
HIDE
Sarah

Fine spørgsmål!

Som en person, der er ressourcestærk og reflekteret, har jeg et enormt afslappet forhold til sundhed, fordi alt det basale er på plads på en måde, hvor jeg aldrig tænker, at jeg gør noget “forkert”. Jeg spiser varieret, siger både ja til kage og grøntsager, og bevæger mig på måder, der gør mig glad.
Derfor er min primære tanke, at jeg oplever et manglende fokus på mennesker, som ikke er i samme priviligerede position som jeg selv. Mennesker, der lever et helt andet liv, som ikke har overskud til at ændre deres vaner, og for hvem samfundets latterlige kropsidelaer hverken fremmer meningen i eller overskuddet til at ændre nogle mønstre, der er meget mere basale end de idealer, der er at finde mange steder. Altså: jeg savner en debat om, hvordan vi i øjenhøjde kan tale med mennesker, der tilhører andre målgrupper end eksempelvis denne blogs læsere. Og her plæderer jeg selvfølgelig ikke for indlæg/oplæg rettet direkte mod en målgruppe, der højst sandsynligt ikke læser med – men jeg ønsker mig et fokus på, hvordan man også kan tale til “laveste fællesnævner” – hvordan bliver vi bedre til at tage dén snak på et samfundsmæssigt niveau, og hvordan kan den enkelte (som måske netop læser med her) tale med sin omgangskreds om disse ting, hvad end det er en kæreste, et familiemedlem eller en ven, der lever på en markant anderledes måde end én selv? Hvordan kan vi være med til at skabe et sundt fokus på sundhed på et andet niveau, end det, vi selv befinder os på? Jeg er selvfølgelig med på, at det er et meget stort spørgsmål. Ikke desto mindre er det de tanker, der sættes i gang hos mig, fordi jeg netop ikke har behov for at se mere på egne vaner, men snarere tænker på alle de forskellige mennesker og livsstile, der findes, også her i lille Danmark.

Emma Martiny

Mega mega mega spændende kommentar, Sarah. Det er noget, jeg også tænker meget over, og jeg må være dig svar skyldig. Jeg tror, at mange ønsker at flytte sundhedsdebatten derhen, hvor den virkelig gør en forskel, men hvordan filan påvirker man folk, der ikke lytter? Over halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og alt for mange bevæger sig alt for lidt – men det er nok ikke en blog som min, der kan gøre den store forskel. Og jeg ved eksempelvis heller ikke, om politikernes forsøg med at sætte afgifter på usunde fødevarer er svaret?
Det er virkelig svært, når vi ønsker at ændre på andres vaner. Selv tog jeg en snak med min svigerfar i sidste weekend, om, at jeg virkelig ville opfordre ham (på den mest kærlige måde overhovedet) til at stoppe med at ryge. Fordi jeg holder af ham og gerne vil, at han skal leve længe endnu og kunne blive en frisk og aktiv bedstefar. Mit håb er, at jeg kan være med til at skabe en motivation hos ham, men samtidig ved jeg også, at det i sidste ende er hans beslutning.

Tak for din kommentar – SÅ spændende!

Ditte

Hej Emma. Er nødt til at høre dig om hvor din kjole er fra og gerne et style navn? Jeg ejer intet sommertøj men smutter på ferie på fredag og din kjole ser helt perfekt ud! 😊

LEAVE A

comment