Morgenmøde

20 COMMENTS
SHOW
HIDE
Kirstine

Sikke et fint indlæg ❤️ Jeg synes, at det lyder som en rigtig god ide at gå offline en hel uge her til sommer. Det tror jeg, der er mange mennesker, der kunne have godt af. Men det kræver lidt tilløb, hehe. God dag Emma 🌞

Emma Martiny

Tak, Kirstine <3

Marianne

Min søde kommende mand (gisp!) og jeg har været sammen i 7 år. De to af dem i langdistance, og siden hen har han bl.a. været udsendt til Afghanistan i 6mdr. Det er noget pis at undvære på den måde, men her kommer en lille liste med ting, som jeg synes jeg nice, når min kæreste smutter for en periode:
1) Tv-kontrol. Min kæreste har skide dårlig tv-smag. Når han er ude slipper jeg for at høre på dårligt tv, OG jeg kan få lov at se norske ungdomsserier uden pjat.
2) Mindre rengøring. Min kæreste løber terrænløb, og det sviner sygt meget. Når kæresten er ude er alt hans jord under skoene også 😉
3) Indkøb. Det er mindre tungt, det kræver mindre overblik og koster kun det halve (og så skal man ikke tænke over, at han jo normalt betaler den anden halvdel ;))
4) Søskendetid. Mine søskende elsker min kæreste, og han elsker dem. Men nogle gange er det altså også bare ret nice at have dem – og sin mor og far – for sig selv.
5) Svigerfamilietid. Ligeså nice er det at opdage, at det bånd man har til sine svigerforældre ikke nødvendigvis er afhængigt af kærestens tilstedeværelse.
6) Mindre koordinering. Der er ingen kalendre, der skal gå op, når den ene ikke er hjemme. Der er frit slaw’!
7) Behårede ben. ‘Nough said 😉

8) Og endeligt: Når han kommer hjem igen for man lov at blive forelsket på ny, og fordi man skal genetablere en hverdag sammen, tager man ikke hinanden for givet <3

Emma Martiny

Kære Marianne <3
SÅ sød og betænksom besked. Tusind, tusind tak. Jeg begyndte næsten at græde, da jeg læste din kommentar, så selvom jeg egentlig synes, jeg har det OK med, at han skal afsted, ramte den vist alligevel et eller andet 😉
TAK!

Julie

Sikke en sød kommentar Marianne har lagt! Det er altid rart at vide, at man ikke er den eneste. Og kan godt forstå, du er lidt spændt og beklemt ved situationen, Emma, for det er bestemt en omvæltning og et savn, når man er vant til at bo sammen 🙂 Min mand og jeg har også været weekendkærester i et helt år, hvor han arbejdede i Nordsjælland, og jeg var hjemme i Århus. Så jeg kan faktisk kende alle punkterne, som Marianne lister op😊 Der er også fordele, nu hvor det bare er for en begrænset periode. Og jeg nød også min alenetid og fik det bedste ud af det, og så var vi som nyforelskede og nød tiden så meget mere, når han så kom hjem igen😘 Så jeg ville egentlig bare bakke om Mariannes besked og give dig lidt mod med på vejen; det skal nok gå fint 😘

Emma Martiny

Du er sød, Julie <3 Jeg er sikker på, at det nok skal gå - og så har jeg jo verdens bedste grund til at tilbringe en masse tid i Berlin 😉

Julie

Ja, selvfølgelig skal det nok det ❤
Orv ja, Berlin er sådan en skøn by! Og det tager ikke så lang tid at komme derned – prøv og tænk på alle de forlængede weekender, du kan tage i Berlin, nu hvor du oven i købet har et ret så fleksibelt arbejde 😄🙏🏼

Sarah

Jeg er også en af dem, der en del gange har været kæreste på stor geografisk afstand. Og det er faktisk noget, min kæreste og jeg prioriterer meget højt at kunne. Ikke kun for at give den anden plads til hvad der nu måtte være af drømme at “udleve”, men i høj grad fordi vi oplever, at det skaber noget ret fantastisk i vores forhold. Vi føler os stærke og oplever et virkelig intimt bånd, for jo, man kan i dén grad være sammen på afstand. Der kan ske nogle ret fede ting i én selv, når man først lader sig rive med af processen, som naturligvis både rummer svære og gode dage. For os er det svære så også bare det gode, fordi så mange nye ting kommer ud af det. Det er altså spændende at opdage hinanden, når man ikke bare lige kan tale sammen eller ved, at man ser hinanden inden længe. Af samme årsag kan vi også godt lide at kommunikere via eksempelvis e-mails, hvor man ikke nødvendigvis ved, om og hvornår der bliver svaret, men man har lyst til at sende sine tanker afsted uanset hvad.
Det er ikke et forsøg på at idealisere kærlighed på afstand, men blot et lille indspark fra én, der ud fra egen erfaring drømmer om, at det er noget, vi kan gøre altid, når det giver mening for os – præcis på samme måde, som vi ønsker at blive ved med at rejse sammen, bo sammen og lave ingenting sammen.

Emma Martiny

Hej Sarah
Sådan en fin kommentar. Tak.
Når Simon og jeg normalt er væk fra hinanden, plejer vi faktisk ikke at have så meget kontakt. Ingen af os har behov for at ringe hjem hver dag eller at skrive hele tiden – for vi vil hellere dele det hele, når vi ses igen. Jeg er lidt spændt på, hvordan det kommer til at være, nu hvor vi skal være væk fra hinanden i længere perioder ad gangen. Måske vi kommer til at skrive e-mails sammen? Eller sende breve? Hæhæ 🙂 Jeg tror, du har ret i, at der kan komme meget godt ud af, når man ikke “bare lige” kan kommunikere med hinanden.

Sarah

Jeg rejste på et tidspunkt i et halvt år, hvor den eneste måde, vi kommunikerede på, var via breve. Det elsker jeg og kan meget varmt anbefale det, fordi det er et særligt lille rum, man sidder i, når man skriver på den måde. Vi har så heller aldrig besøgt hinanden, når vi har været væk fra hinanden, så hvis det var noget med, at vi besøgte hinanden hver anden måned, kunne vi sagtens finde på at vente med at snakke, til vi skulle ses. Det er selvfølgelig meget individuelt og det kommer an på, hvor man er, og hvilken rejse man (begge parter, selvfølgelig) har lyst til at have på det givne tidspunkt, Det vigtige er nok bare at være bevidst om, hvad man gør, og hvorfor man gør det.
Rigtig god torsdag!

Amy Dyrholm

Hej Emma.

Først vil jeg sige tak for en rigtig god og meget inspirerende blog! Nyder at læse med 🙂

I forhold til det kommende langdistanceforhold, så har tidligere skrevet dette indlæg med tips til det: http://amydyrholm.com/kaerester-paa-deltid/ – Michael og jeg har haft langdistanceforhold næsten 70 % af de 8 år,hvor vi har været kærester. Nogle af punkterne giver måske sig selv, men det kan alligevel være rart at blive mindet om det. Vigtigst af alt – tiden kommer til at flyve afsted, så prøv at nyd din alenetid, hvis muligt 🙂

Hav en dejlig aften.

Knus

Emma Martiny

Kære Amy,
Det er mig, som takker <3
Det er virkelig et fint blogpost, du har skrevet. Simon og jeg er så sikre på hinanden, at vi begge kan gå indtil det med helt ro i maven – det er jo KUN et halvt år, og det kommer til at gå så stærkt. Jeg tror, som du også så fint skriver, at det er vigtigt at give hinanden plads. At være væk fra hinanden i så kort en periode, skal man simpelthen kunne finde ud af 😉

Linette

Hej Emma

Jeg så lige din story på insta og smuttede hurtigt herind for også selv at give dig et par ord med på vejen ift. Simons ophold i Berlin. Jeg tager selv et udvekslingssemester i Berlin i øjeblikket og synes derfor det var meget nærliggende.

Nu kender jeg slet ikke til dine omstændigheder og muligheder ift. dit job, men HVIS du har mulighed for enten at flytte med og bo sammen med ham hernede ELLER flyve hertil og tage et par uger ad gangen, så gør det! Berlin er virkelig en by der gemmer på skatte som man ikke bare lige sådan oplever som turist på tur i 4 dage en gang hvert 3. år…..

Inden jeg tog afsted læste jeg bogen “Vi elsker Berlin” af Sissel Jo-Gazan og kan anbefale både dig og Simon at læse den – super autentisk måde at blive bekendt med byen på og man bliver ikke andet end inspireret og nysgerrig efter selv at opleve de mange ting hun kommer omkring i bogen.

Berlin er også et Mekka for vegetarer og veganere. Der er utallige forretninger, Caféer og restauranter der enten forhandler veganske produkter eller har rene veganer-menukort. Derudover tilbyder stort set alle caféer plantebaserede mælkevarianter uden ekstrabetaling..Wup-wup!
Byen byder også på diverse madmarkeder med råvarer til billige penge, så der er rig mulighed for at gå på jagt efter spændende råvarer.

En anden ting jeg har bemærket er den åbenhed og imødekommenhed der hersker her i byen. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at du i Berlin hurtigt ville kunne skabe dig nogle interessante kontakter personligt, men bestemt også professionelt! Det er så nemt at komme i kontakt med nye mennesker – bare find en lille Café nede ad den hyggelige brostensvej, køb en Matcha Latte, tag dine kogebøger med og så er den hjemme 😉

Jeg ville uden tvivl gribe muligheden og nyde så godt af Simons tid i Berlin som muligt! Det kunne blive en rigtig god oplevelse for jer begge!

Held og lykke og tak fordi du er dig 🙂

Emma Martiny

Hej Linette 🙂
Tusind tak for din søde besked. Jeg har bestemt planer om at tilbringe så meget tid i Berlin som overhovedet muligt. Det er jo fantastisk, at jeg ofte kan pakke mit arbejde med mig, så længe jeg bare har computeren med i tasken.
Jeg ELSKER Berlin, blandt andet af de grunde, du nævner, og vi har ofte snakket om at flytte derned engang, så bliver fedt at kunne prøve det lidt, sådan på halvtid 😉

Caroline

I Malmø MÅ I tage et smut forbi boligblokken Granit! Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor den ikke findes i Danmark. Man burde åbne en 😉 De har rigtig mange fine ting i den der lækre svenske sort/hvid-pinterest-stil – hvis det giver mening haha… Prøv at Google den. Eller ligger der nogle fine vintagebutikker i deres latinerkvarter.
Jeg har – ligesom Marianne vist også har – en kæreste som arbejder i Forsvaret, hvorfor han i nogle perioder er afsted. Jeg har også selv været på udveksling et halvt år. Det giver rigtig meget, at man giver hinanden plads til de ting, synes jeg – selvom det kan være hårdt. 🙂

Emma Martiny

Uh, tak for tippet, Caroline! Det skriver jeg straks ned 🙂
Det er faktisk mig, der gentagende gange har opfordret Simon til at tage afsted – det er jo NU han skal gøre det, hvor vi stadig ikke har forpligtigelser som børn eller lignende. Og jeg er sikker på, at det bliver så spændende for ham. Men selvom det er både godt og sundt at savne hinanden, er det også liiidt hårdt, nu hvor det kommer så tæt på 😉

Caroline

Hov, der skulle have stået “boligbutik” og ikke blok 😉 Dumme autokorrektur…
Ja, det er hårdt, når det så faktisk også bliver virkelighed! Men det bliver en god ting at se tilbage på for jer, er jeg sikker på 🙂

Emma Martiny

det havde jeg regnet ud, hæhæ 😉 God aften, søtte!

Louise

Ååh Malmø er sådan en hyggelig by! 🙂 Sørg for at komme forbi butikken AB småland, som er helt fantastisk med fine livsstils ting og tøj i lækre bæredygtige materialer og en lækker lille grøn cafe med svensk Fika! Et must når jeg er i Malmø!
Derudover er Mitt Møllan virkelig også fint. Et lille “center” med små butikker og lokale designere som skifter fra gang til gang, sammen med et lille mad område hvor de serverer den lækreste Poke Ball, som er perfekt til at tage med en tur i folkets park, som ligger 5 minutters gang derfra 🙂

Emma Martiny

Så fedt med gode anbefalinger. Tak! 😀 Jeg glæder mig sådan til at skulle afsted 🙂

LEAVE A

comment