Første uge tilbage efter ferien. Og det føles lidt ambivalent. Lidt tomhed efter alt det gode, der lige er sluttet. Og lidt spænding over alt det, der venter.

Sommeren har været helt fantastisk i år. Fyldt til randen med gode mennesker, rejser, oplevelser og lange, lyse aftener. Jeg har virkelig nydt den, og særligt tiden med børnene. De er i så skøn en alder lige nu, så søde og sjove.

Nu ser jeg mod et begivenhedsrigt kapitel i mit arbejdsliv. På den absolut bedste måde. Muligheder, jeg har drømt om og arbejdet for. Projekter, jeg virkelig brænder for, men som også kræver meget tid og energi.

Og hermed ambivalensen. Min ambitiøse, kreative side, som trives ved at skabe. Og den del af mig, som længes efter et helt langsomt liv, hvor tid med dem, jeg holder af, er den eneste valuta.

Det er en udfordring, der er tilbagevendende i mit liv. I har sikkert hørt mig nævne det før. Men jeg synes heldigvis, det bliver nemmere at navigere i. Måske fordi jeg bliver ældre og oplever, at livet består af sæsoner. Sæsoner til at skabe, sæsoner til at nære, sæsoner til at høste. Og hvor er jeg heldig, at jeg nyder alle dele.

Her er scrapbooken. Alt det, der har fyldt og inspireret på vej tilbage til hverdagen.

Næste projekt: en taske af skaller

Jeg har set flere tasker med store skaller i perlemor hen over sommeren, og de har sat noget i gang. Så nu har jeg et nyt projekt.

Skallerne kan købes hjem i mange farver og størrelser, og så mangler jeg egentlig bare at bestemme mig for, hvilken taske de skal sys på. Jeg tænker enten at finde en brugt eller sy en helt simpel, hvid en.

Om det ender med at ligne det, jeg har i hovedet, er en anden sag. Men det er halvdelen af det sjove.

Til bryllup

Jeg skal snart til bryllup, og jeg er allerede godt i gang med at planlægge, hvad jeg skal have på. Elsker en god anledning!

Som det ser ud nu:

(a). Halskæde fra Sorelle

(b). Kjole fra Realisation

(c). Taske fra Le Nodo

(d). Sandaler fra Pull&Bear

Hvad jeg lytter til

Jeg har opdaget, at der ligger et stort udvalg af lydbøger på Spotify Premium. En veninde anbefalede mig Yesteryear af Caro Claire Burke, en roman om iscenesættelse og autenticitet, influencerkultur og religiøs nostalgi. Jeg har lige sat den i gang.

Hvad jeg dufter af

Karst fra Aesop er blevet min yndlingsduft denne sommer. Den er frisk, men med dybde. Mineralsk og lidt kystagtig, med noter af enebær og træ. Den slags duft, man selv bliver glad for at gå rundt i.

Hvad jeg ønsker mig

De smukkeste vinglas fra Stenholt Glas, en glaspuster her i Århus. Jeg drømmer om at kunne dække et helt bord til gæster. Ikke fordi jeg mangler glas. Men fordi de er så fine, at jeg får lyst til at invitere folk hjem, bare for at bruge dem.

Jeg håber, du har nydt at læse med.

Kærlig hilsen,
Emma

Den gyldne farve kommer fra gulerødderne. Halvdelen blender jeg til en silkeblød puré, der røres i gryden og gør det hele cremet. Den anden halvdel rister jeg sprød i ovnen og lægger ovenpå. Sødmen fra gulerødderne mod den salte parmesan, den bløde risotto mod de sprøde kanter. Det er sådan en ret, der ser ud af meget og egentlig er ret enkel.

Så det var her, jeg kunne være stoppet. Retten står fint selv.

Men jeg stod med bundtet i hånden og var lige ved at knække toppen af og smide den ud, som jeg altid gør. Denne gang lod jeg være. For gulerodstoppen smager faktisk af noget. Grønt, let bittert, lidt som persille. Blendet ned i en olie og dryppet over til sidst bliver det den detalje, der får en hverdagsret til at føles lidt festlig. Man behøver den ikke. Men den er værd at prøve.

Gulerødder på 3 måder

Puréen er det, der gør risottoen cremet. Det er vigtigt, at den røres i, mens risene stadig har en smule bid, så konsistensen bliver blød og ikke grødet.

De ristede gulerødder giver bid og sødme og gør retten smuk. Del dem på langs, så de får flotte, gyldne kanter i ovnen.

Og olien til sidst. Toppene blancheres kort i kogende vand og køles med det samme ned i isvand. Det gør smagen mere tydelig og farven mere intens grøn. Springer man det over, kan olien blive mere kedelig i farven og lidt mere bitter. Bagefter blendes toppene med olie og sigtes. Det kan sagtens laves i forvejen og står fint et par dage i køleskabet.

Opskrift på gulerodsrisotto

Hovedret til 4 personer · 20 min forberedelse · 50 min i alt

Ingredienser

Risotto

• 1 løg

• 2 fed hvidløg

• 1 håndfuld timian

• 1 spsk. smør

• salt og friskkværnet peber

• 4 dl risottoris

• 2 dl hvidvin

• 1 l kyllingebouillon

• 50 g friskrevet parmesan

Gulerodspuré

• 0,5 kg gulerødder (gem toppene)

• 2 spsk. olivenolie

Topping

• 0,5 kg gulerødder

• 2 spsk. olivenolie

• salt

• parmesan

• timian

Gulerodstoppe-olie

• 1 dl olie

• 1 stor håndfuld gulerodstoppe

Sådan gør du

Topping

Tænd ovnen på 220° varmluft. Skrub eller skræl 0,5 kg gulerødder, og del dem i halve eller kvarte på langs. Vend dem i 2 spsk. olivenolie på en bageplade med bagepapir, og drys med salt. Bag gulerødderne i cirka 30 minutter, til de er flot gyldne.

Gulerodspuré

Skær de resterende gulerødder i skiver på 1 cm. Kog skiverne i vand i cirka 15 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og blend gulerødderne til en helt glat puré med en stavblender eller i en blender.

Risotto

Pil og hak løget fint. Pil og pres hvidløg. Skil timianbladene fra stilkene. Steg det hele i smør i en tykbundet gryde, til løgene bliver klare. Tilsæt risene, og lad dem stege med et par minutter. Krydr med salt og peber, og vend rundt. Hæld hvidvin over, og steg, indtil væden er fordampet. Tilsæt varm bouillon en smule ad gangen, så risene hele tiden kun er akkurat dækkede. Lad risottoen koge i cirka 20 minutter, til risene er møre. Rør gulerodspuré og friskrevet parmesan i, til konsistensen er cremet. Smag til.

Gulerodstoppe-olie

Mens risottoen koger: bring en lille gryde vand i kog, og find en skål med isvand frem. Kom gulerodstoppene i det kogende vand i cirka 10 sekunder, og løft dem straks over i isvandet. Klem vandet af toppene, og blend dem med 1 dl olie, til olien er grøn. Hæld olien gennem en finmasket sigte, og stil den til side.

Servering

Top risottoen med de bagte gulerødder, parmesan og timian. Dryp gulerodstoppe-olien over til sidst, og servér.

Velbekomme.

Kærlig hilsen, Emma

Hele formålet med ferien var, at vi skulle slappe af. Flade ud på stranden. Sove formiddagslur, eftermiddagslur. Læse en bog. Lave ingenting. Men det var som om, at det tomme program gjorde plads til en uro og ængstelighed, jeg ikke mærkede meget til, når hverdagen rullede.

Så imens Mads lukkede øjnene og arbejde på sin tan, gik jeg i fuld gang med at researche og planlægge. Vi kunne leje en bil. Spise her. Vandre i bjergene. “Skal vi ikke tage på en tur!?”. Igen: Død irriterende.

Denne sommer har været anderledes. Vi har været på ægte kør-selv ferie til Italien med børnene, og jeg har ligget vandret ved poolen 80% af dagen. Ikke den store præstation, kan man tænke. Men det gør mig både glad og stolt, for det vidner om, at mit nervesystem, der efter nogle hårde år, har været gevaldigt flosset og i alarmberedskab, er ved at falde til ro. Jeg begynder at være i stand til at være i stilhed uden straks at tænke på det næste og det næste.

Subscribe now

Dette postkort skriver jeg fra bilen i en kø i Tyskland. Der er en sjælden ro på bagsædet, og jeg har lyst til at samle små minder og noter fra turen, så jeg kan mindes den her ferie, der har været så særligt god for både store og små.

Børnefamilie camping

Første del af ferien var vi bare os fire på en campingplads i Toscana. Den type ferie, jeg havde sværget, jeg aldrig ville orke. Men det var så skønt og afslappende. De små legede rundt i en kæmpe, lav pool dagen lang. Vi lavede simpel mad og så VM om aftenen på en lille skærm. Børnene har en perfekt alder til den her type ferie lige nu, og vi nød bare at se, hvor meget de hyggede sig.

Datenight i Firenze

Anden del af ferien brugte vi i en villa i udkanten af Firenze med min svigerfamilie. En ekstra legekammerat til børnene, dejligt selskab til os alle og også ekstra hænder, som gjorde, at Mads og jeg kunne stikke af en enkelt aften for at opleve Firenze. Det var simpelthen for varmt at have børnene med derind - men vi to svedte os igennem en eftermiddag forbi lidt seværdigheder, og nød så en vaskeægte toscansk middag bestående af den bedste (og største) bøf, jeg i mit liv har smagt. Efterfølgende så vi solen gå ned over floden fra en bro midt i byen, og romantikken peakede.

Broderi

Imens jeg har ligget vandret ved poolen, har jeg hygget mig med at brodere. Min nye kreative hobby. Jeg nyder at have noget at fifle med - det hjælper på uroen - men samtidig kræver det stort set ingen hjernekapacitet og går tilpas langsomt til, at jeg virkelig kobler af. Både børn og min svigerinde blev også bidt af broderiet, så vi sad alle på stribe med nål og tråd ved poolen.

Spicy margarita

Da vi var i Berlin i starten af sommeren, fik jeg smag for spicy margaritas, og siden har det været min go-to cocktail. Perfekt syrlig, frisk, spicy, salt, sød, bitter, skarp. Jeg må på jagt efter Århus’ bedste spicy marg, når vi lander hjemme igen (sig endelig til, hvis I har tips!), og indtil da får I min opskrift her:

Til 1 glas - du skal bruge:

• 5 cl tequila blanco

• 2 cl frisk limesaft

• 1,5 cl agavesirup

• 1/2 frisk jalapeño

• Isterninger

• Salt og en limebåd til kanten

Sådan gør du:

Gnid limebåden rundt langs kanten af glasset og dyp det i salt. Skær jalapeño i skiver, og kom dem i shakeren. Mas dem evt. let, så varmen slipper ud, hvis du kan lide drinken ekstra stærk. Hæld tequila, lime og agave i, fyld op med is og ryst godt. Si ud i glasset over frisk is.

Skål og rigtig god sommer!

xx Emma

Der kom en dag i juni, hvor termometeret slog rekord. Den varmeste dag nogensinde målt herhjemme (skræmmende, det kan vi hurtigt blive enige om). Sommeren har virkelig gjort sit indtog, og varmen insisterer på - ja nærmest tvinger os til - at vi sænker tempoet.

Juni har budt på fester og hyggelige aftener og den der særlige sommerstemning. Lidt senere sengetider, et glas vin på en tirsdag. Men også en lang to-do liste med alt det, jeg gerne vil krydse af, inden vi for alvor sætter autosvar på mailen og går på ferie. Det har været lidt svært at navigere i. Et fyldt program kombineret med såkaldt solstress: En følelse af, at jeg skal nyde sommeren, nu den endelig er her.

Heldigvis bliver det nemmere nu. Snart pakker vi bilen og kører mod Italien. En ægte køreferie med børnene. Jeg glæder mig sådan. Til kvalitetstiden. Til at se verden lidt langsommere. Til at være mor og kæreste. Uden kalender.

Inden vi drager, er her juni scrapbook: Alt det, der har fyldt og inspireret den smukkeste måned hidtil i år.

Subscribe now

Ønsker

(a). Mariadlaorden Carnot Dress

(b). Sausnies alba necklace

(c). MainxFrida Scott Pants Green

(d). H&M slingbacks

Minder fra juni

Juni har været begivenhedsrig - på den gode måde. Northside festival med den der kombination af musik, sol og alt for meget energi en fredag eftermiddag. En smuttur til Samsø. Arbejdsdage i Berlin, som altid er en by, der rykker noget i mig. Og en weekendtur til København.

Alt for meget til én måned, egentlig. Og alligevel føles det præcis rigtigt.

Underholdning til ferien

Broderi - Jeg har ikke tålmodighed til at strikke - det har jeg prøvet og ved med mig selv. Men broderi er noget andet. Jeg er i stedet blevet vild med det, og til ferien vil jeg prøve at brodere et mere abstrakt “maleri” med bløde, smukke farver og billeder fra Italien i baghovedet. Hvad der kommer ud af det, er en anden sag.

Bog - Min svigerinde anbefalede mig Kunsten at leve kreativt - en vidunderlig smuk bog om at finde sin kreative kerne. Den lyder som noget, jeg har brug for at læse i ro og mag, og ferien er det perfekte tidspunkt.

Lydbog - Og så fik jeg anbefalet lydbogen Conversations on love af en veninde. Jeg har allerede lyttet til et par kapitler, og den er virkelig fin - en bog om at finde, udvikle og passe på kærlighed. Jeg glæder mig til at høre resten. Find den på Spotify.

Årets sommersæt

Jeg er blevet så glad for det her sæt fra MaixFrida. Det er blevet et go-to outfit hele sommeren - til fest, på stranden, til hverdag. Det er rødt, og det er sommeren.

Sommer i Italien

En samling billeder fra det Italien, jeg drømmer om. Tøj der hænger i havbrisen, markeder med store, ufuldkomne tomater, lange middage uden program. Det er derhen, vi kører.

Subscribe now

Jeg håber, du har nydt at læse med!

Kærlig hilsen, Emma

Sæsonen er der.

Jeg var på torvet i denne uge og kom hjem med en bakke danske jordbær. Det er nu, de er rigtig gode. Den der dybe, søde duft, som de importerede aldrig rigtig rammer - og som virkelig er værd at vente på.

Jordbærtærten er min yndlingskage. Det har den altid været, og jeg tror, at det altid vil være det. Det er ikke fordi den er den nemmeste (det er den ikke) eller den hurtigste (det er den heller ikke). Men den smager af dansk sommer - som jordbær og fløde i vidunderlig kagekombination - og så føles den altid lidt festlig. Perfekt til at fejre en fødselsdag, en student, eller bare en dejlig sommerdag.

Jeg har brugt år på at gøre denne opskrift til det, den er i dag. Eksperimenteret med cremen. Og fundet frem til denne version, som jeg ikke rykker ved mere.

Den perfekte jordbærtærte

Mørdejsbunden er klassisk, smøragtig og sprød. Den holder formen, når tærten skæres, og det er ikke ligegyldigt.

Mazarinmassen er det, der løfter det hele. Den giver saftighed og dybde, og en fylde som man mærker i smagen længe efter den første bid.

Chokoladelaget er ikke til at springe over.Det skaber en let bitter kontrast til det søde og sørger for, at bunden forbliver sprød, selv efter cremen er lagt på. Brug mørk chokolade.

Vaniljecremen laves fra bunden. En rigtig vaniljestang. Det tager lidt ekstra tid, men det smager af noget helt andet end det fra pakke. Vendt med lidt flødeskum, så den bliver blød og luftig.

Og så jordbærene. Kun jordbær. Dem er der ikke meget at sige om. Brug de gode.

Opskrift på jordbærtærte

Tærte til 8–10 personer · 30 min forberedelse · 50 min i alt

Ingredienser

Mørdejsbund

• 200 g hvedemel

• 150 g smør

• 50 g sukker

• 1 knsp. salt

• 3–4 spsk. isvand

Mazarinmasse

• 50 g blødt smør

• 150 g marcipan

• 100 g sukker

• 40 g hvedemel

• 1 æg

Vaniljecreme

• 1 vaniljestang

• 2 æggeblommer

• 50 g sukker

• 25 g majsstivelse

• 3 dl sødmælk

• 1 dl fløde

Chokolade

• 100 g chokolade

• 10 g smør

Pynt

• 250 g jordbær

Sådan gør du

Mørdej

Bland mel, sukker og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr dem ud i melet, så smørret ikke er i kugler større end en ært. Gør det hurtigt, så smørret forbliver koldt. Tilsæt en spsk. isvand ad gangen, og rør rundt med en gaffel. Tjek, om du kan samle dejen, og tilsæt ellers mere vand.

Tryk dejen sammen på en bordplade, og saml den til en rund disk. Pas på med at arbejde for længe med den, så smørret smelter. Pak tærtedejen ind i husholdningsfilm eller kom den i en lufttæt boks, og læg den i køleskabet i mindst 30 minutter.

Mazarinmasse

Rør blødt smør, marcipan og sukker sammen til en ensartet masse uden klumper (brug evt. dine hænder til at ælte det sammen). Tilsæt dernæst æg og mel, og pisk det sammen, til massen er jævn.

Bagning

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Rul tærtedejen ud på et meldrysset bord. Flyt den over i tærteformen, og fjern den overskydende tærtedej (evt. ved at rulle en kagerulle hen over kanten). Tryk forsigtigt kanten på plads, og fordel mazarinmassen i tærtebunden.

Bag tærten i cirka 20 minutter, til overfladen er flot gylden. Lad tærten køle af.

Lav din vaniljecreme allerede nu, så den kan køle af samtidig med tærten.

Vaniljecreme

Skil vaniljekornene fra stangen, og mos dem sammen med lidt sukker på et skærebræt, så de skilles fra hinanden. Kom vaniljesukkeret, det resterende sukker, æggeblommer og majsstivelse i en skål, og pisk det sammen.

Bring mælken og den tomme vaniljestang i kog i en lille gryde. Skru ned på middel varme. Tilsæt først ½ dl af mælken til æggemassen, og pisk det sammen, så den bliver flydende. Tilsæt dernæst gradvist æggemassen til gryden med mælk under konstant piskning. Lad vaniljecremen koge et par minutter, til den tykner. Pisk konstant, da cremen let brænder på.

Hæld vaniljecremen over i en ren skål. Dæk den med et lag husholdningsfilm direkte på overfladen, så du undgår, at der danner sig en hinde. Stil cremen i køleskabet, og lad den køle af.

Chokolade

Smelt chokoladen over et vandbad. Tag chokoladen af varmen, og tilsæt smør. Rør rundt, til smørret smelter, og du får en blank masse.

Fordel chokoladen over mazarinbunden, og lad tærten køle helt af, så chokoladen sætter sig. Stil den evt. i køleskabet eller fryseren, så det går lidt hurtigere.

Vaniljecreme, fortsat

Pisk fløden til skum i en skål.

Fjern filmen fra overfladen på vaniljecremen, og pisk cremen godt, så den bliver jævn og glat uden klumper. Vend dernæst forsigtigt flødeskummet i cremen.

Fordel vaniljecremen over tærtebunden.

Pynt

Skyl jordbærene i en sigte, og nib de grønne blade af. Del jordbærene i to, og fordel dem over vaniljecremen.

Stil jordbærtærten på køl indtil servering.

God sommer til jer.

Kærlig hilsen, Emma

Jeg har levet lidt i overhalingsbanen den sidste måned. Været mere på farten, end jeg har været hjemme. Festival, to rejser og et halvmaraton imellem det hele. Gode ting, alle sammen - men den slags, der stille og roligt fjerner mig fra de rutiner, der giver mig en følelse af hverdagsvelvære. Mere kaffe og croissanter end grød om morgenen. Mere mad for fornøjelsens skyld end for næringens.

Og det skal der også være plads til. Nogle gange er det sundeste, vi kan gøre, at give os selv lov til at have det sjovt. Men kroppen ved godt, hvornår den har fået nok.

Jeg mærker det oftest på min søvn og fordøjelse. Og det er tegnet på, at det er tid til at sænke tempoet til noget langsommeligt og simpelt. En nærende, mild skål congee.

Congee er en risgrød, der har eksisteret i tusindvis af år. Den optræder i det kinesiske køkken allerede fra det 3. århundrede f.Kr. og er siden bredt sig til Japan, Korea, Vietnam, Thailand og hele det sydøstasiatiske køkken med lidt forskellig karakter fra land til land. I Kina hedder den jook eller zhou. I Japan okayu. Overalt er den det samme: enkel, mild og nærende.

Risgrøden er fattigmandsmad i den bedste forstand. Mad, der ikke prøver at imponere nogen, men som bare virker.

Den er mild for maven og let for fordøjelsen, fordi risene koger helt ud og bliver nærmest opløst i bouillonen. Og laver man den med kylling, som jeg gør her, får man en ret fuld af kollagen og antiinflammatorisk ingefær.

Jeg laver min congee med en hel kylling, der koger langsomt med risene fra starten. Det giver en bouillon med en dybde, man ikke kan snyde sig til. Kyllingen fiskes op efter en time, kødet plukkes af, og skroget kommes tilbage i gryden i endnu en time, så retten trækker al næringen med sig.

Hver skål toppes med peanuts, forårsløg, sesamolie og soya - og måske lidt sprødt kyllingeskind. Det er kontrasten, der gør det: Det varme og bløde møder det sprøde og salte.

Opskrift på congee

4 personer · ca. 2 timer

Ingredienser

• 1 hel kylling

• 2 dl jasminris

• 2 l vand

• 1 stort stykke frisk ingefær (ca. 5 cm), skåret i skiver

• 4 forårsløg, skåret i grove skiver

• 2 tsk. salt

Topping

• Forårsløg, finthakkede

• Koriander

• En håndfuld saltede peanuts, grofthakkede

• Sesamolie

• Soya

Sådan gør du

Kom kyllingen, risene, ingefæren, de hele forårsløg og salt i en stor gryde. Hæld vandet over (kyllingen behøver ikke at være helt dækket) Bring gryden i kog, skum overfladen, og skru ned til svag varme med låg på. Lad det simre i 1 time.

Tag kyllingen op og lad den køle lidt af. Fjern forsigtigt kyllingeskindet, og læg det på en bageplade med bagepapir. Krydr godt med salt. Læg et andet stykke bagepapir oven på, og placér endnu en bageplade over, så kyllingeskindet er under pres. Bag sprødt i ovnen i ca 10 minutter ved 175 grader.

Pluk al kødet af kyllingen, og kom skroget tilbage i gryden. Lad det simre videre i endnu 1 time uden låg. Grøden vil tykne og blive cremet.

Fisk skroget op. Rør kyllingekødet i og smag til med salt.

Servér i dybe skåle og top med finthakkede forårsløg, koriander, hakkede peanuts, stykker af sprødt kyllingeskind, et skvæt sesamolie og soya.

Råsyltede rabarber smager ganske enkelt helt fantastisk.

Af sol og sommer. Med den der perfekte balance mellem frisk og sød og den smukkeste lyserøde farve, man kan forestille sig i en skål eller på et fad.

Jeg ved godt, at de fleste forbinder rabarber med det søde. Crumble, kompot, kagen der dufter hele huset op. Og det er også dejligt. Men et sted undervejs begyndte jeg at bruge dem anderledes, og det er faktisk dér, de for alvor finder sin personlighed.

Råsyltning er en af de der teknikker, der tager tre minutter og giver dig noget, du kan bruge i flere uger. Rabarberne skæres i skiver og trækker i en sukkerlage med vanilje og citron. Ingen kogning, ingen bagning. Bare tid.

Og de forbliver sprøde. Det er det, der gør dem så brugbare. De er ikke bløde og kompottige, men med bid og syre og den der lette sødme, der gør dem nemme at bruge til alt muligt.

Jeg har næsten altid et glas stående i køleskabet det meste af sommeren. Til morgenskåle med yoghurt og granola. Som pynt på en kage. Eller i salater som denne.

Salaten her er enkel. Grønne blade, mozzarella, rødløg skåret i papirtynde skiver, pistacienødder - og de syltede rabarber ovenpå. Dressingen laver du af olivenolie, lidt af sukkellagen fra glasset og citronsaft. Det er det.

Den er smuk at se på. Og serverer du den for gæster, vil de stensikkert spørge efter opskriften.

Råsyltede rabarber

1 glas · klar efter et døgn på køl · holder ca. 2 uger

Ingredienser

• 200 g rabarber

• 0,5 citron (kan undlades)

• 1 vaniljestang

• 100 g sukker

• 3 dl vand

Sådan gør du

Rens rabarber og skær top og blade fra. Skær rabarberstænglerne i skiver, og kom dem i syltetøjsglasset. Skær citronen i skiver, og kom dem også i syltetøjsglasset.

Flæk vaniljestangen, Akrab kornene ud og mas dem sammen med 2 tsk. sukker. Kom det resterne sukker, vaniljesukkeret og vand i en lille gryde, og bring det i kog. Lad gryden simre, til sukkeret er helt opløst.

Hæld den varme sukkerlage over rabarberskiverne i syltetøjsglasset. Sæt låg på, og lad glasset stå mindst 24 timer i køleskabet indtil servering.

De råsyltede rabarber holder 1-2 uger på køl.

Salat med råsyltede rabarber

2–4 personer · ca. 10 minutter (+ et døgn til rabarberne)

Ingredienser

• 1 bakke blandede grønne salatblade

• En god håndfuld råsyltede rabarber

• 1 kugle frisk mozzarella

• ½ rødløg, skåret i papirtynde skiver

• En håndfuld pistacienødder, grofthakkede

Dressing:

• 2 spsk olivenolie

• 1 spsk sukkerlage fra de råsyltede rabarber

• 1 spsk citronsaft

• 1 tsk dijonsennep

• Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Pisk dressingen sammen. Fordel salatbladene på et fad og vend dem let i dressingen. Læg mozzarella i stykker over, fordel rødløg og de syltede rabarber. Afslut med pistacienødder og et nip salt.

Servér med det samme.

Rabarber hører stadig hjemme i crumblen og kagen. Men et glas råsyltede i køleskabet — det er noget, man gerne vil have stående hele sommeren.

God appetit!

Kærlig hilsen,
Emma

Nu må I ikke dømme mit svenske.

Jeg vil nemlig tale varmt om råraka, og det er altså ikke et navn, jeg har fundet på. Det er hvad de kalder det på den anden side af Øresund. En stor, gylden kartoffelpandekage lavet af revne kartofler. Det minder om schweizisk rösti, men er både tyndere og sprødere, hvilket indbyder til, at man pynter med toppings.

Den perfekte, sprøde råraka

Jeg laver råraka, når jeg vil have noget, der føles lidt festligt uden at kræve meget af mig. Det er den type ret, man sætter frem på frokostbordet og lader folk toppe selv. Den er god som forret. God til brunch. God en stille lørdag, hvor man alligevel ikke gider stå i køkkenet i timevis.

Teknikken er enkel, men der er ét trin, man ikke skal springe over: at presse al væsken ud af de revne kartofler. Det er det, der gør forskellen mellem en blød, lidt kedelig kartoffelkage og en, der er gennemsprød i kanterne og stadig saftig i midten. Det tager to minutter og et rent viskestykke. Husk at vende de revne kartofler i salt og lad det stå et par minutter, inden du forsøger - det hjælper med at trække væden ud.

Derefter er det bare smør og olien på panden, kartoffelmassen ned, pres godt til, og så videre i ovnen.

Sæson for stenbiderrogn

Råraka’en kan du bruge lidt som en piza. Du kan toppe den med næsten hvad som helst. Traditionelt brugte man flæsk og tyttebær - og i dag er det ofte fisk og skaldyr i en moderne version.

Det er særligt sidstnævnte, jeg er vild med Der er noget ved kombinationen af det sprøde, det cremede og det salte, der bare fungerer. Røget laks med crème fraîche og dild. Rejer, mayo og godt med citron. Eller det, jeg lavede denne gang: stenbiderrogn.

Den klassiske danske forårsdelikatesse. Lyserød og glinsende, med den der rene, lette smag af hav og årstid på én gang. Den hører foråret til, og den er kun her i få måneder. Vi er lige nu ved sæsonens afslutning. Men er du heldig, finder du den stadigvæk hos fiskehandleren.

Opskriften

2 personer · ca. 30 minutter

Ingredienser

• 2 bagekartofler

• ½ tsk. salt

• Smør og olivenolie til stegning

• 1 dl cremefraiche 38%

• 1 dl stenbiderrogn

• 1 håndfuld friske ærter

• Spirer og ærteskud til pynt

• Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Skræl kartoflerne og riv dem på den grove side af et rivejern. Bland de revne kartofler med salt i en skål, og lad det stå et par minutter. Kom dem derefter i et rent viskestykke og pres al væsken godt ud. Det er det, der giver den sprøde bund.

Opvarm en ovnfast pande med smør og olivenolie, og fordel kartoffelmassen jævnt ud. Pres den godt sammen med en ske eller spatel. Lad den stege i 5 minutter, og sæt den derefter i ovnen i ca. 20 minutter, til råraka’en er gylden og sprød.

Imens bælger du ærterne.

Tag panden ud. Top råraka’en med cremefraiche, stenbiderrogn, bælgede ærter og spirer. Krydr med salt og friskkværnet peber, og servér med det samme.

God appetit!

Kærlig hilsen,
Emma

Jeg har en hjerne, som elsker udvikling: Nye idéer, nye projekter, ny læring. Jeg elsker at være kreativ, at skabe. Men jeg har også en anden side, som elsker planlægning, systemer og struktur i lige så høj grad. De to poler lever i mig på én gang, og jeg er ved at lære, at de skal sameksistere i en form for balance.

Når der er for meget af det ene, fungerer det ikke. For mange åbne projekter uden struktur, og dagene løber af sted. Når der er for meget af det andet, fungerer det heller ikke. For meget planlægning uden kreativ plads, og energien forsvinder stille og roligt.

Men når de spiller ordentligt sammen, opstår der en tilstand, som kan gøre mig helt høj: flow. Det der magiske sted mellem kreativitet og produktivitet, hvor man skaber uden modstand.

Sådan har maj føltes. Masser af flow - og generelt bare virkelig meget glæde både i mit arbejde, og når jeg har fri. Nogle af de små greb, jeg bruger til at fremme både kreativitet og produktivitet, har jeg skrevet om i denne måneds scrapbook - sammen med hvad der ellers har fyldt, inspireret og glædet i maj.

Ønsker

(a). Le Nodo Le Sac Mini

(b). Coloma’s Lora Top

(c). Massimo Dutti Wide-Leg Flowing Trousers

(d). Na-kd Ballerina

Notion

Jeg er begyndt at bruge Notion til at planlægge stort set hele mit liv – projekter, idéer, rutiner, mål. Det lyder måske overvældende, men det er faktisk det modsatte. Det samler alting ét sted, og det giver mig det overblik, jeg har brug for for at have ro i kroppen. Det smarte er, at Claude AI – som jeg skrev om i april – er rigtig dygtig til at arbejde direkte i Notion, så de to ting spiller godt sammen.

En kreativ time

Hver dag finder jeg én kreativ time til at arbejde fokuseret på et projekt, som ikke nødvendigvis er øverst på min to-do liste, men som betyder noget for mig. Nogle gange er det noget nyt, jeg gerne vil lære - som at sætte Notion eller Claude op. Andre gange er det at starte noget helt nyt, som denne Substack eller mine månedlige scrapbooks. Når det kan lade sig at gøre, bruger jeg de helt tidlige morgentimer, hvor jeg sætter mig i sofaen med en god kop kaffe og sætter et ur på en time.

Pomodoro-metoden

Resten af arbejdsdagen strukturerer jeg med pomodoro-metoden: Man arbejder koncentreret i 25 minutter (uden overspringshandlinger!), holder en kort pause på 5 minutter, og gentager. Efter fire runder tager man en længere pause. Det tvinger én til at fokusere - og til at holde pause, hvilket er mindst lige så vigtigt. Jeg skifter bevidst mellem kreative opgaver og mails, så jeg både får taget hul på det, jeg helst ville undgå (typisk det, der ligger og venter i indbakken), og stadig har plads til det kreative. Det er en simpel metode, men den virker.

Tip: du kan bruge hjemmesider som denne til at holde styr på dine pomodoro’s.

Brand-fokus

Jeg er helt forelsket i jakkerne fra det nye brand Carrelli. En smuk jakke kan jo virkelig løfte ethvert outfit. Men hvilken jakke skal jeg vælge?

Charlotte Tilbury Lip Cheat

I lufthavnen på vej til Paris købte jeg en ny lipliner fra Charlotte Tilbury. Deres populære Lip Cheat i farven Icon Baby. Jeg har brugt den hver dag lige siden - den er nem at påføre men også vandfast og super holdbar.

Baden Keramik

I morsdags-gave fik jeg den fineste kreamik, en kop og to små skåle, af Mads og børnene. Det er fra Baden Keramik, som Mads’ fætters kæreste Mathilde og hendes mor Charlotte står bag.

Den smukke, grønne blomst fik jeg i gave af Mathilde fornyligt. Den skal op på væggen - tror virkelig, det bliver fint. Hvis du er interesseret i noget lignende, ved jeg de tager bestillinger på Instagram.

Jeg håber, du har nydt at læse med!

Kærlig hilsen,
Emma

Ikke fordi jeg havde det dårligt. Ikke fordi, jeg var syg på nogen måde, man kan sætte finger på. Men fordi kroppen ikke gjorde noget, den burde gøre. Jeg havde stoppet på p-piller, og min menstruation kom bare aldrig tilbage.

Ikke i en måned. Ikke i to. Ikke i fire år.

Modtag mine artikler og opskrifter direkte til din indbakke:

Subscribe now

Jeg gik til lægen. Til gynækologen. Fik at vide, at jeg jo bare kunne komme på p-piller igen. En ældre mandlig gynækolog sagde til mig, helt bogstaveligt: “Maskineriet er der, jeg kan bare ikke fortælle dig, hvorfor det ikke kører rundt.”

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med det. For jeg mærkede tydeligt, at noget var galt, ikke bare som en bekymring, men som en grundfølelse i kroppen. Og da jeg har altid haft et stort ønske om at blive mor, voksede bekymringen om, at det ville blive vanskeligt.

Så jeg begyndte at grave selv.

Hvad er Hypothalamic Amenorrhea?

Det begreb, jeg faldt over, hed Hypothalamic Amenorrhea – på dansk: hypotalamisk amenoré.

Hypothalamus er en lille del af hjernen, der fungerer som kroppens overordnede kontroltårn for hormoner. Den sender signaler videre til hypofysen, som igen sender signaler til æggestokkene, og det er denne kæde, der styrer din cyklus.

Når kroppen oplever for meget stress - for lidt mad, for hård træning, for lidt søvn og restitution - kan hypothalamus vælge at prioritere anderledes. Den slukker, helt enkelt, for reproduktionssystemet. Det er ikke en fejl men en overlevelsesstrategi. Kroppen vurderer, at der ikke er ressourcer nok til et muligt svangerskab, og den afstår fra at forsøge.

Det kan ske, selvom du er normalvægtig. Selvom du ikke dyrker ekstrem sport. Det handler ikke om vægten - det handler om signalet, kroppen modtager.

Konsekvenserne er ikke uvæsentlige. Langvarig udebleven menstruation sænker niveauet af østrogen i kroppen, og det øger risikoen for knogleskørhed. Knogler, der ikke får det østrogen, de har brug for, svækkes stille og roligt, uden at man nødvendigvis mærker det.

Min situation

Jeg var normalvægtig, da det skete for mig. Jeg var ikke syg, og jeg drev ikke elitesport.

Men jeg havde haft nogle hårde år. Var flyttet hjemmefra meget ung. Og jeg havde nok trænet lidt for meget uden at spise nok til at kompensere. Træning var min copingmekanisme. Det var der, jeg lagde stress fra mig, der, jeg fik luft, og jeg tænkte ikke over, at det måske kostede mere, end det gav.

Min krop var stresset. Det kan jeg godt se nu.

Hvad jeg besluttede mig for

Jeg besluttede mig for at gøre alt, hvad jeg kunne, for at overbevise kroppen om, at der ikke var fare på færde.

Konkret betød det fire ting:

Jeg stoppede al hård træning. Jeg skruede ikke bare ned. Jeg stoppede. I en periode lavede jeg kun helt blid yin yoga og gik ture. Intet der hævede pulsen markant, intet der pressede kroppen.

Jeg spiste mere – og mere næringstæt. Fokus på protein, sundt fedt og komplekse kulhydrater. Regelmæssige måltider. Rigeligt mad.

Jeg sov så meget, jeg overhovedet kunne. Jeg gik i seng klokken 21. Sov 10 timer i døgnet, eller indtil jeg vågnede af mig selv. Ikke med alarm. Bare sov, til kroppen var færdig.

Jeg arbejdede med stressen. Ikke bare at minimere den udefra, men at forstå, hvorfor jeg havde så svært ved at give mig selv lov til at slappe af. Det var den sværeste del. For det var ikke bare et spørgsmål om at gøre mindre. Det var et spørgsmål om at jeg skulle føle mig okay med at gøre mindre.

Det var skræmmende. Fordi motion på mange måder var det, der holdt mig oppe i de svære år. At lægge det fra sig føltes som at miste noget, jeg havde brug for.

Men jeg holdt fast.

Og efter to måneder fik jeg min menstruation tilbage.

Hvad jeg tænker nu

Hvis jeg stod der igen i dag, ville jeg tænke på tilstanden som en skade. Man løber ikke videre på et brækket ben. Man lader kroppen hele, inden man presser den igen.

Og jeg tror oprigtigt, at tempoet i vores moderne verden og mange af idealerne om mad og træning og krop kan være for hårdt for en kvindekrop og vores hormonsystem. Det er ikke en svaghed. Det er biologi.

Når jeg deler min oplevelse, hører jeg tit fra kvinder, der bliver bange: skal jeg virkelig stoppe al træning? Skal jeg spise mere? Betyder det ikke, at jeg tager på?

Og ja, det var det, der virkede for mig. Jeg tog nogle kilo på (hovedsagligt i væske). Men da min krop kom i balance igen, stabiliserede det hele sig. I dag løber jeg langt og løfter tungt - bare med den næring og restitution, kroppen faktisk har brug for.

Modtag mine artikler og opskrifter direkte til din indbakke:

Subscribe now

Husk - jeg er hverken læge eller ekspert. Det, jeg deler, er udelukkende min egen oplevelse. Men jeg ved, at den ikke er unik.

Har du selv oplevet noget lignende? Jeg læser alle svar.

Jeg elsker at have gæster. Men jeg gider ikke stå i køkkenet hele aftenen.

Så gennem årene har jeg finpudset en slags formel: menuer der ser vilde ud, men faktisk ikke er det. Ting der kan preppes i forvejen. Retter der anretter sig selv, næsten.

Denne menu er et fremragende eksempel. Den er inspireret af både det japanske og italienske køkken på samme tid – mine favoritter - og så er det simple men stadig imponerende retter, som smager lige så herlige, som de ser ud. Sprøde chips med charcuterie, sylt og trøffelmayo. Frisk crudo. En carbonara med udon og soyaæg. Og en pavlova med yuzu og matcha til sidst.

Det lyder som meget. Det er det ikke. Lad mig guide jer gennem retterne:

Tilmeld dig her og modtag mine opskrifter direkte til din indbakke:

Subscribe now

Charcuterie chips

Den her serverering har været min go-to de sidste måneder. Det er smukt, nemt og utrolig lækkert. Der er ingen tilberedning, kun anretning, men gæsterne bliver alligevel imponerede:

Du skal bruge:

1 pose salt & peber chips
1 pakke prosciutto
1 håndfuld kapersbær
10 pickles (valgfrit - jeg synes, det er lækz!)
1 dl trøffelmayonnaise
Lidt revet parmesan

Sådan gør du:

Anret chips, prosciutto, kapersbær og pickles på et stort fad. Kom små skefulde af trøffelmayo over, og drys med fintrevet parmesan.

Crudo med citrusfrugter og wasabi

Denne ret handler om råvaren. Vild laks, god olie, syre fra citrus og et lille spark fra wasabi. Anret den smukt og lad råvarene tale for sig selv.

Hvis du ikke kan finde vildlaks kan du bruge anden fisk såsom kulmule eller tun. Husk blot, at det skal have været frosset ned, eller spørg din fiskemand, om det kan bruges til sushi.

Du skal bruge:

400 g vild laks (sushikvalitet)
2 appelsiner
1 grapefrugt
1 lime
1 tsk. wasabipasta (smag dig frem)
2 spsk. god olivenolie
1 lille skalotteløg
Flagesalt
Dild
Purløg

Sådan gør du:

Skær laksen i tynde skiver og læg dem på et fad. Krydr let med salt. Filet citrusfrugterne – skær dem fri af skind og hinder – og fordel stykkerne over fisken. Pres saften af fra hinderne og 1 lime, og gem 1 dl. Fordel citrussaften over laks og citrusfiletere.

Rør wasabi ud i lidt citrussaft. Start med lidt, smag, tilsæt mere. Den skal have bid uden at overdøve. Dryp over fadet sammen med olivenolie.

Hak skalotteløg helt fint, og fordel det over fadet i små bunker. Pynt med finthakket purløg og dild, og servér.

Husk: Laks og citrus kan ligge klar hver for sig i køleskabet. Bland det aldrig for tidligt – syren begynder at “tilberede” fisken. Anret ved bordet eller max 10 minutter inden.

Udon nudel carbonara med soyaæggeblommer

Det bedste fra det italienske og japanske. Carbonara kender alle, men i en version med udon og den bløde, salte æggeblomme på toppen gør den til noget helt andet. Forbered gerne soyaæggene dagen før.

Det skal du bruge:

Soyaæggeblommer:

4 æggeblommer
0,5 - 1 dl soya
0,5 - 1 dl mirin

Læg 4 æggeblommer i en lille skål. Hæld over med en blanding af sojasauce og mirin – ca. halvt af hver – så de lige er dækkede. Dæk til og sæt på køl. De bliver silkeagtige og intense. Næsten som smør.

Udonnudel carbonara:

500 g friske udon nudler
150 g guanciale
4 æggeblommer + 2 hele æg
80 g Pecorino Romano
1 spsk. lys miso
Sort peber, masser af det
Pastavand

Sådan gør du:

Skær guanciale i tern, og steg dem ved middel varme til de er gyldne og sprøde, og fedtet er smeltet. Lad guanciale tern dryppe af på køkkenrulle. Gem 0,5 dl af fedtet, og hæld resten fra. Lad panden stå.

Pisk æggeblommer og hele æg sammen med pecorino, miso og 0,5 dl guanciale fedt. Tilsæt masser af sort peber. Det her er din sauce.

Kog udon nudlerne efter pakken. De skal kun have kort tid. Gem en god kop pastavand inden du hælder af.

Kom nudlerne på den lune pande, og sæt den på lav varme. Tilsæt guanciale tern, og hæld æggeblandingen over. Rør hurtigt – tilsæt pastavand lidt ad gangen til saucen er cremet og klæger sig til nudlerne.

Anret i skåle. Løft forsigtigt en soyaæggeblomme op på toppen af hver portion. Drys med lidt ekstra pecorino og sort peber.

Husk: Saucen skiller hvis panden er for varm. Væk fra varmen, og pastavand er din bedste ven.

Pavlova med yuzu og matchacreme

En dessert der ser ud af meget mere end den er. Marengen bager sig selv, cremen tager fem minutter, og yuzu marmeladen kommer fra en butik, men det behøer igen at vide.

Pavlova-bunde:
4 æggehvider (stuetemperatur)
200 g fint sukker
1 tsk. maizena
1 tsk. hvidvinseddike

Matchacreme:
200 g mascarpone
1,5 dl piskefløde
3 spsk .flormelis
1–1,5 tsk. matchapulver

Endvidere:
2 spsk. yucu-marmelade (fåes i asiatiske supermarkeder “Yucu tea”
Frugt og bær til pynt, her hvide jordbær og figner

Pavlovabunde:
Pisk æggehviderne til de er faste. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen – bliv ved med at piske til massen er blank og tyk og sukkeret er opløst. Cirka 10 minutter. Fold forsigtigt maizena og eddike i.

Sæt ovnen på 120 grader. Form 4-6 runde bunde på bagepapir – lav en lille fordybning i midten med bagsiden af en ske. Det er der fyldet skal sidde.

Bag i 45 minutter. Sluk ovnen og lad dem stå derinde til de er helt afkølede. De må gerne stå natten over.

Matchacreme:
Pisk det hele sammen til en blød, luftig creme. Smag til med flormelis og matcha – den må gerne smage tydeligt grønt og let bittert.

Samling lige inden servering:
Fyld fordybnigen i pavlovabundene med en stor tsk. yuzumarmelade. Løft en generøs skefuld matchacreme ned i fordybningen. Pynt med bær og figner.

Husk: Saml dem aldrig for tidligt – marengsen bliver blød af cremen. Max 20 minutter inden de skal spises.

Tilmeld dig her og modtag mine opskrifter direkte til din indbakke:

Subscribe now

Det, der sker i ovnen, er noget i retning af magi. Dejen er tyk og klistret og usandsynlig. Men efter 25 minutter kommer der en kage ud, som har brownie-konsistens uden at være en brownie. Svampet men ikke kompakt i konsistensen. Den gyldne brune farve vidner smagen af karamel, med stykker af mørk chokolade.

At det kan lade sig gøre med kun 5 ingredienser - og ingen mel og smør, som ellers er klassiske blondieingredienser det forstår jeg stadig ikke helt.

Det er måske den bedste glutenfrie kage, jeg kender til. Det siger noget.

Glutenfri kage med tahin

Tahin kender du måske som ingrediens i hummus. Det er en cremet sesampasta til mezze-bordet, dryppet over grøntsager, rørt ud i dressingerne. Fyldigt, en smule bittert, med den der dybe nøddeagtige smag, som ikke rigtig ligner noget andet.

Tahin hører også hjemme i det søde køkken. Den har en dybde, der ligger et sted mellem nødder og karamel, og den gør sød smag mere interessant. Drysset over et skiveskåret æble. Rørt i en dressing med honning. Eller som her: bagt ind i en kage, der smager af langt mere end den burde.

Det er vigtigt, at du bruger en lys - ikke ristet - tahin til denne opskrift. Den er lys, cremet, mild og ikke nær så bitter i smagen.

Tilmeld dig her og modtag mine opskrifter direkte til din indbakke:

Subscribe now

Opskriften

10 stykker · 10 min forberedelse · 35 min i alt

Ingredienser

• 2 æg, str. M/L

• 100 g kokossukker

• 2 dl lys tahin

• 1 tsk. bagepulver

• 100 g mørk chokolade

Sådan gør du

Tænd ovnen på 175 grader, og beklæd en lille springform (22 cm) eller et ildfast fad (20 x 30 cm) med bagepapir.

Pisk æg og kokossukker luftigt. Tilsæt tahin og bagepulver, og pisk igen til du har en klistret, tyk dej.

Hak chokoladen groft, og rør det i dejen.

Fordel dejen i den beklædte form. Sæt den i ovnen i 25 minutter, til overfladen er gylden og en tandstik kommer ren ud, når den stikkes i midten.

Lad den køle lidt af, inden du skærer den. Den sætter sig, mens den hviler.

Kagen er glutenfri og mælkefri, og holder sig fint i køleskabet i 3-4 dage – hvis den altså overlever så længe.

Kærlig hilsen, Emma

Tilmeld dig her og modtag mine opskrifter direkte i din indbakke:

Subscribe now

Og her: smør den ud på bagepapir og bag den til en pizzabund.

Det er den slags opskrift, jeg vender tilbage til igen og igen. Ikke fordi det er nemt (selvom det er det), men fordi det føles oprigtigt tilfredsstillende at tage noget så simpelt og lade det blive til noget smukt.

Denne bund er knasende sprød i kanterne, blød i midten og har virkelig god smag, der passer godt til både klassisk pizzafylde eller som her: Grøn pesto, cremet burrata og forårsgrønt i form af asparges i lange, tynde bånd og ærteskud, der knaser let.

Sæt ovnen på 200 grader. Det er alt, hvad der skal til for at komme i gang.

Opskriften

2–3 personer · ca. 1 time

Ingredienser

Polentabund

• 3 dl polenta

• 8 dl grøntsagsbouillon

• 25 g parmesan

• 1 spsk. olivenolie

• Salt

Topping

• 1 bundt asparges

• 1 håndfuld ærteskud

• 1 håndfuld ærter

• 1 portion pesto (opskrift nedenfor)

• 2 kugler burrata

Pesto

• 2 potter basilikum

• 1 dl olivenolie

• Saft af ½ citron

• 2 fed hvidløg

• 50 g pinjekerner

• 50 g cashewnødder

• 25 g parmesan

• Salt

Sådan gør du

Bunden

Tænd ovnen på 200 grader, og beklæd en bageplade med bagepapir. Vil du have et ekstra sprødt resultat, kan du bage pizzaen på en pizzasten – det giver en endnu mere knasende bund.

Kom polenta og grøntsagsbouillon i en gryde og pisk dem sammen. Bring det forsigtigt i kog under piskning, og lad det simre, til du har en sej, cremet grød. Riv parmesanen fint, og rør den i sammen med olivenolie. Smag til med salt.

Smør grøden ud på baguepladen som en rund, tynd pizzabund – ca. ½ cm tyk. Sæt den i ovnen i 30–40 minutter, til overfladen er gylden og bunden er sprød.

Pestoen

Imens pizzaen bager, laver du pestoen.

Kom basilikum, olivenolie, citronsaft og hvidløg i en minihakker eller blender, og kør det til en grøn olie. Rist pinjekerner og cashewnødder på en tør pande til de dufter nøddeagtigt og er let gyldne. Riv parmesanen fint, og tilsæt nødder og ost til blenderen. Puls maskinen, til du har en cremet men stadig grov konsistens. Smag til med salt.

Samling

Tag pizzabunden ud og smør den generøst med pesto. Knæk de træede ender af aspargesene, og brug en kartoffelskræller til at lave lange, tynde bånd direkte over pizzaen. Fordel ærteskud og ærter over, og top med burrata. Servér straks.

Pizzaen er glutenfri. Vil du gøre den vegansk, udelader du parmesanen i bunden og bruger gærflager i pestoen i stedet.

Et glas kølig hvidvin ved siden af. En tallerken til at dele. Intet mere behøves.

Kærlig hilsen,
Emma

Denne april har jeg brugt nogle timer på at genbesøge mine mål for 2026. Jeg gik ind i året super motiveret og med en virkelig klar følelse af, hvad jeg ønskede; Både i det helt små, som hverdagens rytmer og vaner, og i de større, mere ambitiøse mål. Så ruller hverdagen. Første kvartal er gået, og lige så langsomt har jeg glemt, hvad jeg egentlig arbejdede mod og for. Flere overspringshandlinger, mere scrolling, dage og uger som flyver forbi.

Et af mine klareste mål for året er at bruge mere tid på at skabe og være kreativ. Både i min fritid, hvor jeg har savnet at være nysgerrig og nørde nye interesser (bare fordi). Men også - og særligt - i mit arbejdslivet. De sidste år har jeg brugt størstedelen af min arbejdstid på at drifte. På økonomi, tal og brandslukning. Og jeg har savnet at gøre mere af det, der virkelig gør mig glad. At skabe.

For mig har det betydet, at jeg har skullet strukturere ugerne anderledes og sætte nye systemer op. Jeg tror, I kan mærke forskellen. Jeg har haft langt mere tid til at være kreativ, skabe og formidle - og jeg nyder det virkelig.

Apropos: I kan nu finde mig på YouTube igen (mere om det længere nede), men også her på Substack.

Subscribe now

Mit næste DIY projekt

Jeg så det her billede på Pinterest og er blevet inspireret til at sy knapper på en af mine blazers.

Claude AI

Jeg bruger en del tid på at nørde AI og særligt Claude Cowork i øjeblikket. Det er et “agentisk” AI-system, der kan fungere som en aktiv medarbejder (dvs. ikke bare en chatrobot, du stiller spørgsmål). Cowork bruges til at automatisere arbejdsgange, blandt andet til dokumenthåndtering og research, og så kan det skabe overblik over og arbejde på tværs af flere programmer og systemer (mail, Chrome, apps, osv).

Jeg har fx bygge et analyse-dashboard med al data fra min virksomhed, som hentes ned på tværs af SoMe og Shopify - og hver morgen sender min “PA agent” et overblik over min indbakke og hvilke mails, der kræver hurtigt svar.

Det er simpelthen så vanvittigt og fascinerende, hvor mange muligheder der er for at automatisere opgaver og strømligne processer.

Guides til inspiration:

Get started with Claude.Ai

Anthropic Skilljar Courses

Vintage service

Jeg har lyst til at udvide min samling af vintage service. Gerne noget i gammel fransk eller italiensk stil. Det er smukt til servering, og tilføjer noget mere stemning og personlighed til et bord. Og så arbejder jeg på et projekt, der involverer en masse foodstyling, så jeg har en god undskyldning for at fylde skabene lidt ekstra. Tidligere har jeg haft held med at finde virkelig smuk service i genbrugsbutikker, så jeg skal snart på jagt.

Tilbage på YouTube

Efter flere års pause er jeg tilbage på YouTube, og jeg nyder virkelig det længere, langsomme format som kontrast til de hurtigere sociale medier. Her kan jeg meget bedre dele ud med nuancer, vise min personlighed og contecte med jer, som følger med.

Jeg deler en video hver torsdag - videoer fra mit køkken og min hverdag.

Find mig på YouTube her

Mine ønsker denne måned

(a). Shell earrings The Good statement

(b). Paper Republic leather journal

(c). Karen By Simonsen KB Campbell Shirt

(d). &Otherstories Zebra-Print Leather Tote