April Scrapbook
Anbefalinger, tanker og ønsker
Denne april har jeg brugt nogle timer på at genbesøge mine mål for 2026. Jeg gik ind i året super motiveret og med en virkelig klar følelse af, hvad jeg ønskede; Både i det helt små, som hverdagens rytmer og vaner, og i de større, mere ambitiøse mål. Så ruller hverdagen. Første kvartal er gået, og lige så langsomt har jeg glemt, hvad jeg egentlig arbejdede mod og for. Flere overspringshandlinger, mere scrolling, dage og uger som flyver forbi.
Et af mine klareste mål for året er at bruge mere tid på at skabe og være kreativ. Både i min fritid, hvor jeg har savnet at være nysgerrig og nørde nye interesser (bare fordi). Men også - og særligt - i mit arbejdslivet. De sidste år har jeg brugt størstedelen af min arbejdstid på at drifte. På økonomi, tal og brandslukning. Og jeg har savnet at gøre mere af det, der virkelig gør mig glad. At skabe.
For mig har det betydet, at jeg har skullet strukturere ugerne anderledes og sætte nye systemer op. Jeg tror, I kan mærke forskellen. Jeg har haft langt mere tid til at være kreativ, skabe og formidle - og jeg nyder det virkelig.
Apropos: I kan nu finde mig på YouTube igen (mere om det længere nede), men også her på Substack.
Mit næste DIY projekt
Jeg så det her billede på Pinterest og er blevet inspireret til at sy knapper på en af mine blazers.
Claude AI
Jeg bruger en del tid på at nørde AI og særligt Claude Cowork i øjeblikket. Det er et “agentisk” AI-system, der kan fungere som en aktiv medarbejder (dvs. ikke bare en chatrobot, du stiller spørgsmål). Cowork bruges til at automatisere arbejdsgange, blandt andet til dokumenthåndtering og research, og så kan det skabe overblik over og arbejde på tværs af flere programmer og systemer (mail, Chrome, apps, osv).
Jeg har fx bygge et analyse-dashboard med al data fra min virksomhed, som hentes ned på tværs af SoMe og Shopify - og hver morgen sender min “PA agent” et overblik over min indbakke og hvilke mails, der kræver hurtigt svar.
Det er simpelthen så vanvittigt og fascinerende, hvor mange muligheder der er for at automatisere opgaver og strømligne processer.
Guides til inspiration:
Vintage service
Jeg har lyst til at udvide min samling af vintage service. Gerne noget i gammel fransk eller italiensk stil. Det er smukt til servering, og tilføjer noget mere stemning og personlighed til et bord. Og så arbejder jeg på et projekt, der involverer en masse foodstyling, så jeg har en god undskyldning for at fylde skabene lidt ekstra. Tidligere har jeg haft held med at finde virkelig smuk service i genbrugsbutikker, så jeg skal snart på jagt.
Tilbage på YouTube
Efter flere års pause er jeg tilbage på YouTube, og jeg nyder virkelig det længere, langsomme format som kontrast til de hurtigere sociale medier. Her kan jeg meget bedre dele ud med nuancer, vise min personlighed og contecte med jer, som følger med.
Jeg deler en video hver torsdag - videoer fra mit køkken og min hverdag.
Mine ønsker denne måned
(a). Shell earrings The Good statement
(b). Paper Republic leather journal








